Marin viden: Bæredygtig forvaltning af havet og fiskeriet

Formål

Tilskudsordningen Marin viden: Bæredygtig forvaltning af havet og fiskeriet er en del af Det Danske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram 2021-2027 (EHFAF), der understøtter målsætningerne i den fælles fiskeripolitik om økonomisk udvikling og en langsigtet, bæredygtig hav-, fiskeri- og akvakulturforvaltning. Projekter under denne tilskudsordning skal understøtte et forbedret vidensgrundlag og biologisk rådgivning med henblik på at fremme en bæredygtig forvaltning af fiskebestanden og undersøge fiskeriets påvirkning på havet. 

Hvad gives der tilskud til?

Der kan søges om tilskud inden for tre tilskudsområder:

  1. Viden til brug for fiskeriforvaltningen
  2. Udvikling af selektive og/eller skånsomme redskaber
  3. Håndtering af sæl- og skarvproblematikken

Indsatsområde 1: Viden til brug for fiskeriforvaltningen
Under indsatsområde 1 kan der ansøges om tilskud til at gennemføre tilstandsvurderinger, monitering og viden om økosystemer og klimaforandringernes påvirkning på havmiljøet og fiskebestande, og undersøgelser af hvordan fiskeriet påvirker havmiljøet og bundhabitater f.eks. i beskyttede områder, herunder i Natura 2000.

Indsatsområde 2: Udvikling af selektive og/eller skånsomme redskaber
Under indsatsområde 2 kan der ansøges om tilskud til udvikling af bæredygtige, selektive og skånsomme redskaber, samt udstyr og metoder med henblik på gennemførelse af landingsforpligtelsen. Herunder også med henblik på reducering af utilsigtet bifangst af beskyttede arter og havpattedyr.

Indsatsområde 3: Håndtering af sæl- og skarvproblematikken
Under indsatsområde 3 kan der ansøges om tilskud til at undersøge og afprøve tiltag til håndteringen af sæl- og skarvs påvirkning på fiskeriet

Hvem kan søge?

Tilsagn om tilskud kan gives forskningsinstitutioner, erhvervsaktører, interesseorganisationer og konsulenter. Du skal være opmærksom på, at projektresultatet skal valideres af et eksternt videnskabeligt organ, hvis ikke et sådant er en del af projektet.

Tilskuddets størrelse

Ansøger kan som udgangspunkt få dækket 50 pct. af de støtteberettigede udgifter.

Såfremt ansøger er en producentorganisation, er det muligt at få dækket 75 pct. af de støtteberettigede udgifter. Det er muligt at få dækket op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, hvis ansøger er et offentligt eller teknisk organ (universitet), eller hvis det ansøgte projekt omhandler fremme af fiskeredskabers størrelses- eller artsselektivitet (indsatsområde 2). Det er endvidere muligt at få dækket op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, hvis det ansøgte projekt er af kollektiv interesse, har en kollektiv støttemodtager og har innovative træk eller sikrer offentlig adgang til deres resultater.

Ansøgningerne under indsatsområde 1 skal tildeles tilsagn svarende til mindst 10 pct. heraf. Derudover skal projekter under indsatsområde 2 og 3 hver tildeles tilsagn svarende til mindst 5 pct. Projekterne prioriteres i henhold til tilskudsordningen prioriteringskriterier (se afsnit 3.4).

Tilskud til projekterne finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (70 pct.) og delvist af nationale midler (30 pct.).

Myndigheder

Fiskeristyrelsen administrerer tilskudsordningen.

Materiale til tilskud, ændringer og udbetaling

I de følgende afsnit kan I finde relevant materiale til, når I vil søge om tilskud, ændringer og udbetaling. Der er også øvrigt materiale, som I vil få brug for.

Ansøg om tilskud

Vejledning

Start med at læse nærmere i vejledningen: 

Ansøgningsmateriale 

I søger om tilsagn om tilskud på Fiskeristyrelsens tilskudsportal.

Fiskeristyrelsens tilskudsportal TAS

I kan læse nærmere om, hvordan I skal udfylde felterne i TAS her:

Du skal logge ind med MitID Erhverv. I kan læse mere om flytning fra Nem-ID til MitID Erhverv her: Flyt til MitID Erhverv - Nemlog-in

Øvrigt materiale

Ansøg om ændringer

Hvis I som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal I skriftligt ansøge herom. Det gør I ved at kontakte sagsbehandleren med et ønske om ændringer via Fiskeristyrelsens tilskudsportal TAS.

I skal sende ændringsansøgningen til Fiskeristyrelsen senest to måneder, før projektperioden udløber. Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.

Anmodning om forlængelse af projektperioden skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest 10 dage før den dato, hvor projektperioden udløber.

Ansøg om udbetaling

Inden I søger om udbetaling, bør I orientere jer i vejledningen til tilskudsordningen, der er linket til ovenfor.

Vejledning til udbetaling - Marin Viden: Bæredygtig forvaltning af havet og fiskeriet

I søger om udbetaling af tilskud på styrelsens tilskudsportal TAS, hvor I også søgte om tilsagn. 
Fiskeristyrelsens tilskudsportal TAS.

Tilskudsportalen udløser et udbetalingsskema. Skemaet udfyldes og vedlægges bilag såsom udgiftsbilag og –oversigter, nødvendige tilladelser, dokumentation for udbud, lønoversigt, slutrapport og årsrapport.

I skal opbevare alt dokumentationsmateriale i 5 år fra den 31. december det år slutudbetalingen finder sted. 

Regler fra Danmark og EU

Danske regler (love og bekendtgørelser)

EU-regler (forordninger og direktiver)

Informationsforpligtigelse

I ansøgningen skal du angive, hvilke informationsaktiviteter der er planlagt om projektet og om EU-medfinansieringen.

Bemærk at du er forpligtet til at synliggøre, at projektet er støttet af den Europæiske Hav- Fiskeri- og Akvakulturfond. Læs mere om hvordan i vejledningen til tilskudsordningen.