Om os

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Vi gennemfører regeringens fiskeripolitik og sørger for, at reglerne på fiskeriområdet bliver overholdt af både erhvervsfiskere og lyst- og fritidsfiskere.

Det gør vi ved at udføre kontroller rundt omkring i landet og vejlede dem, der har behov for det. Vi giver desuden tilskud til projekter, der sikrer bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og/eller skaber vækst, beskæftigelse og udvikling i fiskeri- og akvakulturerhvervet. 

Vi varetager også sekretariatsbetjeningen af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden), herunder betjening af bestyrelserne for disse tilskudsprogrammer og løbende tilskudshåndtering af støttede projekter. Derudover varetager vi alle myndighedsopgaver inden for plantesundhed samt tilsyns- og regelarbejde vedrørende landbrugets promille- og afgiftsfonde.  

Vi er cirka 360 medarbejdere, hvilket inkluderer både fiskerikontrollører, jurister, it-specialister og kontoransatte.