Spørgsmål og svar om Brexit

Storbritannien forlod definitivt EU den 31. december 2020, hvorved BREXIT trådte i kraft. Fra og med den 1. januar 2021 har Storbritannien status som 3. land, og forholdet mellem EU og Storbritannien er reguleret af den aftale, som parterne blev enige om den 24. december 2020.

EU og Storbritannien blev den 24. december 2020 enige om, hvordan det fremtidige forhold mellem parterne skal se ud. Aftalen omfatter bl.a. en frihandelsaftale samt samarbejde om en lang række sektorområder, herunder på fiskeriområdet. Aftalen sikrer danske fiskere adgang til britisk farvand fra 1. januar 2021. Indtil videre er det dog kun fartøjer på denne liste, som har adgang til britisk farvand.

Aftalen fastlægger en række regler for forvaltning af de fiskebestande, som er fælles mellem EU og Storbritannien, herunder regler om adgang til fiskeri i hinandens farvande. EU og Storbritannien skal hvert år i fællesskab fastsætte TAC for de fælles forvaltede bestande på baggrund videnskabelig rådgivning. Aftalen fastlægger nye fordelingsnøgler for de fælles forvaltede bestande mellem EU og Storbritannien, og for de bestande som er fælles forvaltede mellem EU, Storbritannien og Norge. Det gælder vigtige bestande for dansk fiskeri som f.eks. torsk, sild, makrel og tobis i Nordsøen. De nye fordelingsnøgler indfases, for hovedparten af bestandene, over en periode på 5 år (2021-2025). For for eksempel atlanto-skandisk sild er der dog ikke en gradvis indfasning af fordelingsnøglen, der i stedet vil være gældende fra 2021. Aftalen indebærer, at EU overfører kvoteandele til Storbritannien for en lang række fælles bestande – i gennemsnit svarende til ca. 25 pct. af værdien af EU’s historiske fiskeri i britisk farvand. Reduktionen i EU’s kvoteandele varierer dog mellem de forskellige bestande.

Nedenfor fremgår fordelingsnøglerne for 4 udvalgte bestande.

De nye fordelingsnøgler fremgår af aftalens bilag 1 og 2. Aftalen giver EU-fartøjer og dermed danske fartøjer adgang til at fiske både kvoterede og ukvoterede arter i britisk farvand. Som aftalen er formuleret, at er det forventningen, at der vil være adgang til britisk farvand til opfiskning af EU’s kvoter i britisk farvand i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2026. Ligeledes vil der være adgang til at fiske ukvoterede arter på niveau med fangsterne i perioden 2012-2016. Hvordan denne mængdemæssige begrænsning konkret skal udmøntes i EU, udestår.

Ministeriet er i færd med at analysere og afklare en række elementer i aftalen, herunder i samarbejde med EU-Kommissionen. Siden vil løbende blive opdateret, når forskellige udeståender er afklaret.

Aftalen opererer med en overgangsperiode, der løber fra 1. januar 2021 til 30. juni 2026, hvor der forventes adgang til britisk farvand på det nuværende niveau. Herefter fastlægges adgangen ifm. de årlige forhandlinger om fiskerimulighederne. Det fremgår dog af aftalen, at dette normalt skal resultere i adgang til den anden parts farvand på et rimeligt niveau ift. den pågældende parts kvoteandel. Det fremgår desuden, at aftalen skal revurderes i 2030, hvor parterne skal overveje mulighederne for at styrke og konsolidere aftalens elementer, herunder spørgsmålet om farvandsadgang. Ligeledes vil man i forbindelse med revisionen skulle se på fordelingsnøglerne for de fælles bestande.

P.t. har kun fartøjer på denne liste adgang til at fiske i britisk farvand indtil 12 sømil fra kysten.

P.t. har danske fiskere ikke adgang til at fiske i norsk farvand. Der vil først være adgang til fiskeri i norsk farvand, når der er en aftale med Norge herom. Hvornår dette sker vides ikke, men Fiskeristyrelsen vil løbende opdatere hjemmesiden, så snart der er nyt.

Det bedste du kan gøre på nuværende tidspunkt er at holde dig opdateret om udviklingen på Udenrigsministeriets hjemmeside https://um.dk/da/udenrigspolitik/brexit/ samt her på siden.

Du kan også orientere dig i regeringens Brexit-tjekliste for virksomheder https://startvaekst.virk.dk/brexit-tjekliste.

På rådsmødet i december 2020 vedtog Rådet af fiskeriministre TAC og kvoter for 2021. For de bestande, der deles med Norge og Storbritannien blev man enige om en midlertidig løsning, der betyder, at 25 pct. af kvoten for 2020 videreføres i 1. kvartal af 2021. Forordningen gælder kun for EU-lande og dermed ikke for Storbritannien. EU og Storbritannien skal i den kommende tid fastsætte det endelige niveau for 2021 for de bestande, som forvaltes i fællesskab på baggrund af den fordelingsnøgle, som fremgår af Brexit-aftalen. Der skal ligeledes gennemføres konsultationer mellem EU, Norge og Storbritannien mhp. at fastsætte TAC og kvoter for de bestande, som er delt mellem landene. For disse bestande fastlægger aftalen også fordelingsnøglen mellem EU og Storbritannien. Herefter vil der blive foretaget en ændring af TAC-kvoteforordningen for 2021 for at tilpasse den til resultatet af konsultationerne.    

Nej. Fra og med 1. januar 2021 vil EU’s kontrolregler ikke længere gælde i Storbritannien. De britiske myndigheder vil ikke have tilladelse til at udføre inspektioner i EU-farvande. For så vidt angår inspektioner i internationale farvande gælder de bestemmelser for kontrol og håndhævelse, der i dag gælder og anvendes af NEAFC og andre fiskeriorganisationer.

Nej. For fremtiden vil EU og Storbritannien i fællesskab skulle fastsætte kvoter for fælles forvaltede bestande.  

Ja, aftalen mellem EU og Storbritannien giver adgang til fiskeri i britisk farvand. P.t. kan følgende fartøjer fiske i britisk farvand indtil 12 sømil fra kysten. Det sker på baggrund af en midlertidig licens, som er udstedt af de britiske myndighederog under overholdelse af britiske fiskeriregler. På EU-Kommissionens hjemmeside kan du læse et brev fra de britiske myndigheder til EU-Kommissionen, hvori der orienteres om betingelserne for fiskeri i britisk farvand (læs den engelske nyhed fra EU-kommisionen, hvor orienteringsbrevet kan hentes (nederst på siden). Desuden kan der også henvises til Storbritanniens nyligt vedtagne fiskerilovgivning (”Fisheries Act 2020”), som også vedrører regler vedrørende adgang og fiskeritilladelser for udenlandske fartøjer.

Ja, aftalen mellem EU og Storbritannien giver mulighed for at lande fangster i britiske havne. De fartøjer, som p.t. har adgang til at fiske i britisk farvand har også tilladelse til at lande i britiske havne. Hvis et EU-fartøj lander i en britisk havn, vil produkterne være genstand for de britiske myndigheders sundheds- og toldkontrol såvel som andre fiskerispecifikke kontroller, der er fastsat i britisk lovgivning.

Efter 31. december 2020 har Storbritannien status som  3. land. Det betyder, at der er særlige krav for EU-fartøjer, der ønsker at lande fangster i britiske havne. Hvis der er tale om fangster fra det NEAFC-regulerede område[1] (internationalt farvand), skal der også forelægge en såkaldt PSC1, som er det dokument, der udformes som en forudanmeldelse af landingen på NEAFC hjemmeside (https://www.neafc.org/mcs/psc). Dette er del af en godkendelsesprocedure, hvor de danske myndigheder skal godkende en del B, hvorefter Storbritannien skal give tilladelse til landingen. For at kunne oprette en forudanmeldelse til landingen, skal fartøjsføreren eller dennes repræsentant være oprettet som bruger i NEAFC systemet. Ud over godkendelsesproceduren i forhold til NEAFC PSC, så kan der være krav om, at du skal have et godkendt IUU-certifikat.  IUU-certifikatet udstedes af Fiskeristyrelsens FMC, ydereligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fiskeristyrelsens FMC ( 72 18 56 09 / E-mail: fmc@fiskeristyrelsen.dk). Der er desuden krav om tilmelding før landing, men tidsfristen er 4 timer for frisk fisk og 24 timer for frossen fisk. Det er kun tilladt at lande i en udpeget havn  https://psc.neafc.org/designated-contacts

[1] NEAFC – Northeast Atlantic Fisheries Commission. International fiskeriorganisation, hvor de relevante kyststater fastlægger fiskeriregulering i det nordøstlige Atlanterhav. 

Ja. Det vil være underlagt de EU-regler, der gælder for tredjelandsfartøjer, særligt reglerne om udpegede havne og forhåndsmeddelelse. Desuden vil de skulle opfylde krav om godkendt IUU-certifikater og eventuelt PSC1 (se ovenfor).

Ja. Hvis EU-fartøjer får tilladelse til at fiske i britisk farvand, vil de skulle følge EU-reglerne om forvaltningen af EU-flåden, som er aktiv i tredjelandes farvande, og de vil skulle overholde gældende britisk lovgivning (herunder relevante regler om IMO-numre). I henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 finder IMO-nummeret anvendelse på alle EU-fiskerfartøjer eller fartøjer, der kontrolleres af EU-operatører i henhold til en befragtningsaftale, og som har en længde overalt på mindst 15 m, og som fisker uden for EU-farvande.

Der er orienteret om aftalen mellem EU og Storbritannien på Fiskeristyrelsens hjemmeside, hvor du også kan læse aftalen i sin helhed. Fiskeristyrelsen opdaterer løbende sin hjemmeside, når der er nyt om aftalens implementering. Derudover er det fiskernes eget ansvar at kende de gældende regler og forordninger og at handle i overensstemmelse med dem.

Ja. Ved folkeretten er fastsat retten til "uskadelig passage" gennem territorialfarvand og retten til fri sejlads i den eksklusive økonomiske zone. I mangel af en tilladelse til at fiske i disse farvande skal fiskerfartøjer, der sejler gennem dem, have fiskeredskaberne stuvet og sikret, således at de ikke er lettilgængelige for fiskeri.

Ja. Indhaling af aktive fiskeredskaber er fiskeri, som kræver en tilladelse i henhold til definitionen i forordning (EU) 2017/2403. Det er også defineret som fiskeri i forordning (EF) nr. 1224/2009. Derfor skal indhalingen finde sted i EU-farvande, sådan som det allerede gøres ved fiskeri i nærheden af tilgrænsende tredjelandes farvande, medmindre EU-fartøjet har tilladelse til at fiske i britisk farvand.

Det fremgår af aftalen mellem EU og Storbritannien, at parterne skal dele den information, der er nødvendig ift. at opfylde aftalen. Det er ikke endeligt afklaret, hvordan dette skal implementeres i praksis, men EU-Kommissionen har oplyst, at der indtil videre vi ske udveksling af oplysninger som hidtil.

[1] Fisheries Language for Universal Exchange – international standard for udveksling af elektroniske data.

Hvis du har mistanke om, at et britisk fartøj har udøvet ulovligt fiskeri i dansk farvand, skal du kontakte Fiskeristyrelsens FMC ( 72 18 56 09 / E-mail: fmc@fiskeristyrelsen.dk).

Det vil afhænge af de relevante britiske krav, som skal afklares nærmere. 

Aftalen mellem EU og Storbritannien nævner, at der skal etableres en mekanisme for frivillige overførsler af fiskerimuligheder mellem parterne løbende gennem året. Det vides dog endnu ikke, hvordan denne mekanisme kommer til at fungere i praksis. Ligeledes står der i aftalen, at der kan ske bilaterale kvotebytter i forbindelse med de årlige konsultationer om fiskerimuligheder.

I dette tilfælde gælder EU-reglerne.

Fra og med 1. januar 2021 gælder de britiske fiskeriregler.

Den toldmæssige status for fisk, der indføres i EU, er afhængig dels af, om det er et EU-fartøj eller et britisk fartøj, som fanger fiskene, og dels om fiskene er fanget i EU-søterritorium, britisk søterritorium eller på det åbne hav. Tabellen herunder giver overblik over toldstatus. For mere information, se meddelelse fra Kommissionen om landing af fiskevarer i EU https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/fisheries_and_aquaculture_da_0.pdf.