er og teknolo- gier og dokumentere deres selektive effekt og med henblik på at de potentielt kunne implemen- teres i erhvervsfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Projektet var delt op i to søjler; én indeholdt en adaptiv udvikling af fiskeredskaber i direkte samarbejde med industrien (sektion 2-4), mens en anden fokuserede på at opbygge [...] forskellige fiskerier i dansk farvand fremhævet. Alle redskaber, der blev udviklet i projektet, omhandlede fiskeri med bundslæbende redskaber mere specifikt trawlfiskeri i Østersøen efter fladfisk, trawlfiskeri efter dybvandsrejer, blandet-arts-fiskerier med bundtrawl, jomfruhummerfiskeri med trawl og bomtrawlsfiskeriet efter hesterejer. Redskaberne havde
er og teknolo- gier og dokumentere deres selektive effekt og med henblik på at de potentielt kunne implemen- teres i erhvervsfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Projektet var delt op i to søjler; én indeholdt en adaptiv udvikling af fiskeredskaber i direkte samarbejde med industrien (sektion 2-4), mens en anden fokuserede på at opbygge [...] forskellige fiskerier i dansk farvand fremhævet. Alle redskaber, der blev udviklet i projektet, omhandlede fiskeri med bundslæbende redskaber mere specifikt trawlfiskeri i Østersøen efter fladfisk, trawlfiskeri efter dybvandsrejer, blandet-arts-fiskerier med bundtrawl, jomfruhummerfiskeri med trawl og bomtrawlsfiskeriet efter hesterejer. Redskaberne havde
konsumformål. 16 Figur 2 Status for udnyttede fiskebestande i Østersøen Kilde: ICES 2007. Arbejdsgruppens rapport om vurderingen af bundfisk i Østersøen (Report of the Working Group on the Assessment of Demersal Stocks in the Baltic Sea), 1. – 8. maj 2007 (ICES CM 2007/ACFM: 18). Østersøen er forurenet med dioxin og PCB fra affaldsbehandling og papi [...] Fiskebestandene De vigtigste farvande for dansk fiskeri er Østersøen, Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. I disse farvande udnytter danske fiskere en lang række fisk og skaldyrsbestande. De fleste bestande deles med fiskere fra andre EU-lande, fra Norge (Nordsøen og Skagerrak) og fra Rusland (Østersøen), og kun et meget begrænset antal kystnære bestande udnyttes [...] godt placeret mellem fiskebe- standene i Nordatlanten og Østersøen og markedet i EU Akvakultur: Miljøteknologi veludviklet Førende inden for fiskefoderproduktion Globale kompetencer inden for ud- styrssektoren Import: Danmark godt placeret mellem fiskebe- standene i Nordatlanten og Østersøen og markedet i EU Havne: Konkurrencedygtige større havne Nærhed
fast maksimalt beløb til indkøb af pighvar- og skrubbeyngel, der kan indkøbes fra kommercielle anlæg. Der vil endvidere blive produceret pighvar til udsætning i den vestlige Østersø. Undersøgelser & forsknings- aktiviteter: Igangværende projekter: Rådgivning inden for Marin Fiskepleje Bestandsophjælpning og administration. Fangstregistrering i de indre
bestemmelser er udgået, da de nu fremgår nu af bekendtgørelse nr. 5 af 2. januar 2014 om føring af logbog mv. Tidligere § 32 om forbud mod parfiskeri i ICES underområde 22 i Østersøen og Bælterne er ophævet. Dette fiskeri er nu tilladt, som følge af fornyet videnskabelig vurdering i forhold til påvirkning af havbunden. Andre ændringer vedrørte melding,
Gennemgang af de under FKA-rationsfiskerierne registrerede fangster gav fra NaturErhvervstyrelsens side anledning til at indføre forbud mod FKA-rationsfiskeri af rødspætter i Østersøen og Bælterne, idet den til ordningen afsatte mængde er opfisket. Bilag 6 meddelelse skal udsendes efter mødet. For de øvrige fiskerier vurderede NaturErhvervstyrelsen at f
videre Formidlingscenteret: Kyst og Fjord. Har så vidt vi ved en tilladelse til fiskeri med et meget lignende redskab. 0 15-Jun-23 01-Oct-23 21 Kattegat 210 - dansk 22 Vestlige Østersø 60, 63, 67, 72 - dansk 3 5. Oplysninger om fangsten (kryds af) Sælges Destrueres Tilladelsen giver mulighed for at opnå en fangst til salg h Hjemtages til videre undersøgelser
administrative og fysiske kontrol i forhold til den nye struktur i fiskeriet, der skal iværksættes i 2024. Beskrivelse På grund af den udfordrende situation for fiskeriet i Østersøen med få torsk og re- ducerede kvoter, skal der udarbejdes en plan for den fremtidige fiskerikontrol, så den tilpasses de ændrede vilkår. Det overordnede formål med analysen
kraft den 1. januar 2008. Det betyder, at mindstemålene for torsk i Danmark pr. 1. januar 2008 er: Torsk: Skagerrak, Kattegat, Limfjorden 30 cm Torsk: Nordsøen 35 cm Torsk: Østersøen og Bælterne 38 cm Fiskeridirektoratet vil i januar 2008 fortsætte drøftelsen om mindstemål på de øvrige arter, hvor der ikke er overensstemmelse med EU-reglerne. Kurt Birch
ikke modtage yderligere kompensation under denne ordning. Det gælder uanset, om de minimis-støtten er givet som led i kompensationsordningen for torske- og sildefiskeri i Østersøen 2020 eller via andre myndigheder, dog jf. artikel 1 stk. 3 i forordning (EU) 717/2014. Har du f.eks. modtaget EUR 22.000 i de minimis-støtte i perioden 2018-2020, kan du højst [...] modtager støtte under andre brexit- kompensationsordninger eller till til ophugning af samme fartøj under brexit-ophugningsordningen eller i en eventuel ophugningsordning i Østersøen. - Hvis du har søgt eller har i sinde at søge om støtte på disse ordninger men din ansøgning endnu ikke er afgjort, skal du svare ”ved ikke – ikke afgjort”. Side 27 af 32 [...] Nordsøen, Skagerrak og Kattegat MAC/2A34. 1003 - Torsk i Nordsøen COD/2A3AX4 1009 - Tunge i Nordsøen (EU-farvande) SOL/24-C. 1017 - Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne POK/2C3A4 1019 - Kuller i Nordsøen. HAD/2AC4. 1023 - Kulmule i Nordsøen (EU-farvande) HKE/2AC4-C 1024 - Pighvar og Slethvar i Nordsøen (EU-farvande) T-B/2A4C-4