kvotemængder som følge af EU-Norge aftalen. Herefter vil der blive tildelt kystfiskertillæg inden udgangen af marts måned, og derefter vil de planlagte DØX-bytter af torsk i Østersøen blive gennemført. Ad c: NaturErhvervstyrelsen foreslog, at man fortsatte med uændrede reguleringer for FKA-rationsfiskeriet indtil videre. Danmarks Fiskeriforening foreslog
Farvand Blanke kg Gule kg Bælthavet og Vestlige Østersø 264.086 103.250 Centrale Nordsø 402 204 Isefjorden inkl.Rosklide fjord 2.644 10.349 Kattegat 8.624 5.796 Limfjorden 1.942 3.322 Nissum Fjord 156 97 Nordlige Nordsø 0 24 Ringkøbing Fjord 675 1.829 Skagerrak 140 19 Øresund 102.031 26.438 Østlige Østersø 0 67 Total 380.701 151.397 Kilde: http://webfd
Farvand Blanke kg Gule kg Bælthavet og Vestlige Østersø 264.086 103.250 Centrale Nordsø 402 204 Isefjorden inkl.Rosklide fjord 2.644 10.349 Kattegat 8.624 5.796 Limfjorden 1.942 3.322 Nissum Fjord 156 97 Nordlige Nordsø 0 24 Ringkøbing Fjord 675 1.829 Skagerrak 140 19 Øresund 102.031 26.438 Østlige Østersø 0 67 Total 380.701 151.397 Kilde: http://webfd
Ordningen har ikke været åben siden 2017, og midlerne er anvendt på andre ordninger inden for den fleksibilitet, der er til rådighed, herunder til ordningerne Ophugning i Østersøen og Fiskeri, Natur og Miljø. Ordningen investeringer i akvakultur er med 83 pct. noget fra fuld implementering. Bilag 12: Gennemførelse på unionsprioritetsniveau Bilaget omhandler [...] programperioden er fokus blevet justeret med nye politiske aftaler senest i 2022, hvor der blev flyttet budget til at finansiere en ophugningsordning for fartøjer, der fiskede i Østersøen. Med denne ordning blev der gennem ophugning af 31 fartøjer taget 587 BT permanent ud af den danske flåde. Programmet har derudover bl.a. givet tilskud til restaurering af
den nærmeste fremtid. Ad c: NAER orienterede om FKA-rationsfiskerierne og henledte særligt opmærksomheden på udnyttelsen af de disponible mængder af rødspætter og laks i Østersøen. Ad d: NAER orienterede om MAF-fiskerierne og oplyste, at de disponible mængder af mørksej i alle farvande og kuller i Nordsøen var opfisket, hvorfor styrelsen foreslog at
fra gennemførte mærkningsforsøg med ørred og laks. Milepæle: - Oparbejdning af resultater og udarbejdelse af artikel med kombinerede data fra de vigtigste af landene ved Østersøen med resultater fra udsætninger og fiskeriet af laks. - Omlægning af DTU Aquas databasestruktur over mærkningsforsøg bl.a. med inddragelse af GIS. Resume af projektet: Fortsat [...] fås så at sige et ”kemisk fingeraftryk” afhængig af hvor fiskene har været og hvad de har spist. Det er tidligere vist, at kemiske fingeraftryk kan skelne mellem laks fra Østersøen og Atlanterhavet. Ved at udtage skælprøver af de mærkede fisk, fås derfor et kemisk fingeraftryk som kan kobles til deres ad- færd og som derfor kan testes på andre lakse [...] Fisk Målsætning: Udsætning af fisk med henblik på bestandsforøgelse. Milepæle 2014: Indkøb og udsætning af fisk (skrubbe og pighvar) Produktion af pighvar fra den vestlige Østersø. Resumé af projektet: Med det formål at ophjælpe fiskebestandene udsættes pighvar i kystnære om- råder og fjorde og skrubber i fjorde. Udsætningerne sker fortrinsvis på lokaliteter
anvendt gennem en lang årrække både i Danmark og i flere andre lande, og an- vendes fortsat flere steder til mærkning af laks og ørred, bl.a. i de fleste af landene omkring Østersø- en. Der er et samarbejde med disse lande om udveksling af genrapporterede mærker samt gensidig betaling af genfangstpræmier. Der anvendes fortsat gradueret præmiering af [...] rapporterede genfangster med fyldestgørende oplysninger om størrelse, tidspunkt, genfangstlokalitet og redskab belønnes med 2 x normal genfangstpræmie. Fra udsætningsforsøg i Østersøen bliver der fortsat arbejdet på en fælles analyse af genfangst- og fi- skerimønstret af laks med kombinerede data fra alle landene, hvilket med en meget stor kombineret datamængde [...] habitaters betydning for den europæiske ål (38830), c) en vidensopbyg- ning vedr. habitatkvalitet og kortlægning af habitategnethed for skrubbe og rødspætter i den vestli- ge Østersø (projekt 38176) samt d) belysning af muslingebankers betydning for fiskesamfund (pro- jekt 38817). Enkelte projekter under marin fiskepleje har medfinansieret eller komplimenteret
forekomst. Det sikres, at fiskene ved udsætningen har god helbredstil- stand mm. Et opdræt af pighvar på Bornholm blev initieret i 2008 med henblik på udsætning af Østersø- pighvar i den vestlig Østersø. Det viste sig efterfølgende at moderfiskene var inficeret med VHS-virus, hvorfor det blev besluttet at afbryde forsøget. I 2009 blev der fanget pighvar fra [...] afsluttes med afrapportering. I dette samarbejde analyseres data fra mærkningsforsøg for en udvalgt periode samlet i kombination med en analyse af fiskeriet, hvor der netop fra Østersø- en foreligger særdeles nøjagtige oplysninger. Resultaterne fra analysen vil have relevans for både det rekreative fiskeri, det professionelle fiskeri og reguleringer af fiskeriet [...] Fisk Målsætning: Udsætning af fisk med henblik på bestandsforøgelse. Milepæle 2010: Indkøb og udsætning af fisk (skrubbe og pighvar) Produktion af pighvar fra den vestlige Østersø på Bornholms Lakseklækkeri. Resumé af projektet: Med det formål at ophjælpe fiskebestandene udsættes pighvar i kyst- nære områder og fjorde og skrubber i fjorde. Udsætningerne
mmelserne til også at omfatte B- kvoter. Fiskeristyrelsen har arbejdet med elektronisk monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat og påbegyndt et kamera- projekt i Østersøen med to fartøjer. Projektet i Kattegat er i 2022 gået ind i fase 2, hvilket betyder, at hovedparten af jomfruhummerfiskerne i Kattegat skal have installeret et kamerasystem [...] Landbrug og Fiskeri / Årsrapport 2022 / Fiskeristyrelsen 2.5. Forventninger til det kommende år Erhvervet står over for store forandringer i de kommende år. Fiskeriet i Østersøen er under forandring og Brexit har ligele- des medført forandringer for erhvervet. Det er Fiskeristyrelsens opgave at tilrettelægge en tidssvarende fiskerikontrol og tilsk [...] forordningen træder i kraft to år efter forordningens vedtagelse. Fiskeristyrelsen vil i 2023 fortsætte arbejdet med den elektroniske overvågning af fiskeriet i Kattegat og i Østersøen. Sty- relsen vil i det kommende år fortsætte arbejdet med forsøg med drone- og flyovervågning af fiskeriet. Fiskeristyrelsen vil desuden have fokus på administrationen af
er og teknolo- gier og dokumentere deres selektive effekt og med henblik på at de potentielt kunne implemen- teres i erhvervsfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Projektet var delt op i to søjler; én indeholdt en adaptiv udvikling af fiskeredskaber i direkte samarbejde med industrien (sektion 2-4), mens en anden fokuserede på at opbygge [...] forskellige fiskerier i dansk farvand fremhævet. Alle redskaber, der blev udviklet i projektet, omhandlede fiskeri med bundslæbende redskaber mere specifikt trawlfiskeri i Østersøen efter fladfisk, trawlfiskeri efter dybvandsrejer, blandet-arts-fiskerier med bundtrawl, jomfruhummerfiskeri med trawl og bomtrawlsfiskeriet efter hesterejer. Redskaberne havde