Fiskeri, natur og miljø

Formål

Fremme miljømæssigt bæredygtigt, ressourceeffektivt, innovativt, konkurrencedygtigt og vidensbaseret fiskeri ved at støtte udvikling og afprøvning af nye selektive redskaber samt støtte udsætning af ål.

Hvad gives der tilskud til?

Målrettet innovation til bevaring af havets biologiske ressourcer, der fører til et mindre belastet havmiljø pga. fiskeri, herunder færre/ingen uønskede fangster via udvikling og afprøvning af nye selektive redskaber. Udsætning af ål, herunder evaluering af effekten af udsætningerne.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af videnskabelige organer.

Tilskuddets størrelse

Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre op til 100 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projekterne.

Tilskud til projekterne finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og delvist af nationale midler (25 %).

Materiale til tilskud, ændringer og udbetaling

I de følgende afsnit kan du finde relevant materiale til, når du vil søge om tilskud, ændringer og udbetaling. Der er også øvrigt materiale, som du vil få brug for.

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt ansøge herom, inden ændringen sker.

Du skal sende ændringsansøgningen til Fiskeristyrelsen senest to måneder, før projektperioden udløber. Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.

Skema til ansøgning om projekt- og budgetændring

Skema til ansøgning om projektforlængelse

Ansøgning om overdragelse af projektet

Sammen med erklæringen om projektoverdragelse skal du sende en Erklæring om antagelighed.
Erklæring om antagelighed

Fuldmagtsbrev (webtilgængelig)

Ansøg om udbetaling

Læs først udbetalingsvejledningen:
Vejledning om udbetaling af tilskud (webtilængelig)

Ansøgningsskema til udbetaling

Fuldmagtsbrev (webtilgængelig)

Aftale om projekttilknytning for faste medarbejdere - udført arbejde

Slutrapport Fiskeri, natur og miljø - biodiversitet

Slutrapport Fiskeri, natur og miljø - innovation

Slutrapport Fiskeri, natur og miljø - udsætning af ål

Skema til indtastning og beregning af lønudgifter for medarbejdere:
Skema til lønberegning

Vejledning til skema til  lønberegning

Hvis du vil have mulighed for at give transport i de fordringer, du har hos os til anden part, skal du udfylde erklæring om transport:
Erklæring om transport

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er 5½ år, hvilket står i EU-reglerne. 

Regler fra Danmark og EU

Danske regler (love og bekendtgørelser) 

 EU-regler (forordninger og direktiver) 

  • Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011.

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav-og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006.

  • Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/531 af 24. november 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 fsva. fastsættelse af omkostninger, der er berettigede til støtte fra Den Europæiske Hav-og Fiskerifond mhp. at forbedre hygiejneforholdene, sundheden, sikkerheden og arbejdsforholdene for fiskere, beskytte og genoprette den marine biodiversitet og de marine økosystemer, modvirke virkningerne af klimaændringer og forbedre fiskerfartøjets energieffektivitet.

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastsættelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning Direktiv 2008/99 af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet

  • Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/288 af 17. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for så vidt angår den periode, hvor støtteansøgninger er uantagelige, samt start- og slutdato for nævnte periode

  • Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2252 af 30. september 2015 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/288 for så vidt angår den periode, hvor ansøgninger om støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond er uantagelige

Informationsforpligtigelse

I ansøgningen skal du angive hvilke informationsaktiviteter, der er planlagt om projektet og om EU-medfinansieringen.

Følg dette link for at finde hjælp til at udføre din informationsforpligtelse:
Hjælp til at udføre din informationsforpligtigelse