Kortlægning af Natura-2000 områder, Monitering af ikke-hjemmehørende arter i udvalgte danske havne, Analyse af beskyttede områder i Nordsøen og den centrale Østersø samt Ekspanderet polystyren i Østersøen. Med den planlagte åbning af ordninger i den resterende del af programperioden forventes den samlede programramme udmøntet. Nedenfor gennemgås udviklingen [...] Strategien for området i det vestlige middelhav (WestMED) Angiv de mål, politikområde(r) og horisontal(e) foranstaltning(er), der er relevant(e) for dit program: Mål 1 - Red Østersøen 2 - Forbindelser til regionen 38 3 - Øget velstand Politikområder 4.1 - Bioøkonomi 4.2 - Kultur 4.3 - Uddannelse 4.4 - Energi 4.5 - Farer 4.6 - Sundhed 4.7 - Via kommunikation [...] havet". Bl.a. har et projekt resulteret i bestandsvurdering og forvaltning af den østlige østersøtorsk via gråsælers predation på torsk i relation til andre fiskearter i Østersøen. Et andet projekt har fokuseret på kortlægning af fire marine Natura 2000-områder. Kortlægningen har resulteret i fuldgyldige habitatkort for områderne. Projekter, der er
og landingsmønstre ændrer sig som følge af ændrede vilkår i fiskeriet, hvilket påvirker kontrolopgaven. De ændrede vilkår skyldes bl.a. få torsk og redu- cerede kvoter i Østersøen, trawlforbud i dele af de indre danske farvande, krav om øget kontrol med Natura 2000-områder og havplanområder, samt færre kvoter i Nordsøen og nye kontrolkrav som følge [...] fiskefartøjer, der overholder reglerne, skal kontrolleres mindre. Fiskeristyrelsen fortsatte i 2023 forsøgsordninger med elektronisk overvågning af fiskeriet i Kattegat og Østersøen, og der er udarbejdet en evalueringsrapport herom. Endelig blev kontrolskibet Vestkysten solgt. Skibet var 36 år og er erstattet af et nyt og mere tidssvarende kontrolskib
Birgit Bolgann orienterede om, at Bornholms Trollingklub har indsendt anmodning om mulighed for anvendelse af planerboard i trollingfiskeriet i nærmere afgrænsede områder i Østersøen. Fiskeri- direktoratet har svaret, at direktoratet vil se på mulighederne for at imødekomme anmodningen. Birgit Bolgann henviste til Fiskeridirektoratets orientering på sidste
24 Mellem 25-200 tons: 1 prøve pr. 50 tons. Over 200 tons: 1 prøve pr. 250 tons. Tilmeldt art: Brisling/sild Tilmeldt art: Andre arter Tilmeldt art: Blåhvilling Farvand: Østersøen Farvand: Alle farvande Farvand: Alle farvande Fra 0-25 tons 5 0-200 tons 10 0-25 tons 3 Fra 25-50 t. 6 200-220 tons 11 25-200 tons 4 Fra 50-75 t. 7 220-260 tons 12 200-450
Letland og Finland) har fiskerirettigheder i den danske del af den vestlige Østersø. Sverige og Tyskland har også fiskerirettigheder indenfor 12 sømil fra den danske kyst. Østersøen er et vigtigt område for især dansk og tysk fiskeri. Analyser af fiskeriaktiviteter i Østersøen for perioden 2011-2015 viser dog, at de foreslåede fiskeriforanstaltninger [...] Danmark har som led i implementeringen af EU’s naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet) udpeget 97 marine Natura 2000 områder i den danske del af den vestlige Østersø, Kattegat og Skagerrak. Der er i alt udpeget 65 Natura 2000 områder for rev med habitatkoderne H1170 (rev) og H1180 (boblerev med udsivende metangas fra undergrunden). Revs [...] Natura 2000 områder i forhold til fysisk påvirkning som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Områderne er placeret i den danske del af Kattegat/Nordsøen og vestlige Østersø indenfor 12 sømilegrænsen. De danske forslag blev fremsendt til EU Kommissionen i form af en fælles henstilling fra Danmark, Sverige og Tyskland, og blev vedtaget som en delegeret
fra gennemførte mærkningsforsøg med ørred og laks. Milepæle: - Oparbejdning af resultater og udarbejdelse af artikel med kombinerede data fra de vigtigste af landene ved Østersøen med resultater fra udsætninger og fiskeriet af laks. - Omlægning af DTU Aquas databasestruktur over mærkningsforsøg bl.a. med inddragelse af GIS. Resume af projektet: Fortsat [...] fås så at sige et ”kemisk fingeraftryk” afhængig af hvor fiskene har været og hvad de har spist. Det er tidligere vist, at kemiske fingeraftryk kan skelne mellem laks fra Østersøen og Atlanterhavet. Ved at udtage skælprøver af de mærkede fisk, fås derfor et kemisk fingeraftryk som kan kobles til deres ad- færd og som derfor kan testes på andre lakse [...] Fisk Målsætning: Udsætning af fisk med henblik på bestandsforøgelse. Milepæle 2015: Indkøb og udsætning af fisk (skrubbe og pighvar) Produktion af pighvar fra den vestlige Østersø. Resumé af projektet: Med det formål at ophjælpe fiskebestandene udsættes pighvar i kystnære om- råder og fjorde og skrubber i fjorde. Udsætningerne sker fortrinsvis på lokaliteter
rapporter som til ad hoc analyser til brug i andre sammen- hænge. Mærkemetoden anvendes i flere andre lande til mærkning af laks og ørred, bl.a. i de fleste af landene omkring Østersøen. Der er indgået aftaler med disse lande om udveksling af genrapporterede mærker samt gensidig betaling af genfangstpræmier. Der anvendes fortsat gradueret præmiering af g [...] 38174). Rest produktion på 25.000 stk. små skrubber på 1-3 cm blev udsat af Nordvestjysk Fritidsfiskerfor- eningen (se projekt 38174). Der blev ikke produceret pighvar af Østersø oprindelse på Bornholm Lakseklækkeri (BL), og moderfi- skene blev afhændet sidst på året. Proj. 38176: Optimering af udsatte fisks overlevelse I 2010 blev der arbejdet videre [...] itidsfiskeren 2009 (HN) og i Nordjyske 2010 (LKR). I løbet af efteråret 2010 blev der mærket ca. 2500 småtorsk for at belyse hvorfor der – specielt i den vestlige del af Østersøen - er store forekomster af småtorsk, men få større torsk. Indtil videre har gen- fangsten af torsk være begrænset og derfor har vi endnu ikke kunne identificere nogen klare
beslutning om anvendelsen af midlerne afsat til ordningen. Fiskeristyrelsen afventer beslutning om, hvorvidt midlerne skal omdisponeres til en ophugningsordning med fokus på Østersøen. På denne måde vil de sidste midler blive udmøntet. På Unionsprioritet 2: Miljømæssigt bæredygtigt, ressourceeffektivt, innovativt, konkurrencedygtigt og vidensbaseret akvakultur
med det formål bl.a. at beskrive tejner i ferskvand og saltvand samt mulighed for at anvende planerboard i forbindelse med trolling fiskeri i en nærmere afgrænset del af Østersøen. Der er udstedt ændringsbekendtgørelse om muligheden for at anvende planerboard, som trådte i kraft den 12. november 2011. Der arbejdes videre med en samlet revideret rekreativ
spise dem. Det er derfor godt at tynde ud i blåmusling. Knud Flensted bemærkede, at det er korrekt at de kan blive for store. KF henviste til bestandsundersøgelser for hele Østersøen, som viser tilbagegang. KF bemærkede, at stillehavsøsters bør betragtes som invasiv art, selv om den kan sameksistere med blåmusling. Den opfylder betingelsen i biodivers