EU og Norge har indgået aftale om fiskeri for 2023: Danske fartøjer kan igen udøve fiskeri i norsk zone

EU og Norge har nu indgået en fiskeriaftale, der giver gensidig adgang til fiskeri i hinandens fiskerizoner i 2023. Det betyder, at det fra og med 18. marts 2023 er muligt for danske og andre EU-fartøjer at få adgang til fiskeri i norsk zone ligesom norske fartøjer har adgang til fiskeri i EU-zone.

Danske fartøjer, der med udgangen af 2022 havde adgang til fiskeri i norsk zone, har med aftalens indgåelse nu adgang til fiskeri i norsk zone.

Fartøjer, der ikke havde adgang til fiskeri i norsk zone med udgangen af 2022, skal ansøge om adgang til fiskeri i norsk zone. Ansøgningen skal sendes til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk. Fiskeri i norsk zone kan først påbegyndes, når ansøgningen er godkendt af de norske myndigheder.

Se listen over de fartøjer, der pt. har tilladelse til fiskeri i norsk zone

Se pressemeddelelsen om aftalen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri