I løbet af projektperioden er projektlederen forpligtet til at underrette GUDP-sekretariatet om ændringer. Det er her særligt vigtigt at være opmærksom på, at ændringerne skal være endeligt godkendt af GUDP-sekretariatet, inden de kan træde i kraft.
Grundet at ICROFS-sekretariatet står for at følge den faglige fremdrift af projekterne, skal alle ændringsanmodninger sendes til både GUDP- og ICROFS-sekretariaterne.
For at gøre det klart for dig som projektleder, hvilke oplysninger ICROFS- og GUDP-sekretariaterne har brug for ved behandling af din anmodning, bedes du bruge nedenstående skemaer.
Budgetændring
Ved behov for budgetændring anvendes skemaet "Anmodning om budgetændring".
Vær særligt opmærksom på at der max. kan anmodes om én budgetændring om året.
Anmodning om budgetændring
Ved behov kan du finde et nyt budgetark og skema C her:
Skema B: Budgetark
Skema C: Deltagerskema
Anmodningen og projektets nuværende godkendte budget samt det nye budgetforslag skal sendes til icrofs@icrofs.org og gudp@lbst.dk.
Projektforlængelse
Ved behov for projektforlængelse anvendes skemaet "Anmodning om projektforlængelse".
Vær særlig opmærksom på at anmodningen om projektforlængelse skal være indsendt senest to måneder før projektets slutdato.
Anmodning om projektforlængelse
Anmodningen suppleres med et nyt gantt-diagram, der findes i skema B.
Skema B: Gantt-diagram
Anmodningen samt et nyt gantt-diagram for projektet skal sendes til icrofs@icrofs.org og gudp@lbst.dk.
Overdragelse af projektlederansvar
Ved behov for at overdrage projektlederansvar anvendes skemaet "Anmodning om overdragelse af projektlederansvar".
Anmodning om overdragelse af projektlederansvar
Ansøgningen skal sendes til icrofs@icrofs.org og gudp@lbst.dk sammen med et deltagerskema og CV for den fremtidige projektleder, såfremt disse ikke fremgår af den oprindelige ansøgning. Af den fremtidige projektleders CV skal det klart fremgå, at denne har de fornødne kompetencer til at overtage ansvaret som projektleder.
Overdragelse af tilsagn
Ved behov for at overdrage et tilsagn anvendes skemaet "Anmodning om overdragelse af tilsagn".
Anmodning om overdragelse af tilsagn
Anmodningen suppleres med et deltagerskema, der findes i skema C.
Skema C: Deltagerskema
Ansøgningen skal sendes til icrofs@icrofs.org og gudp@lbst.dk sammen med et deltagerskema og dokumentation for, at fremtidig tilsagnshaver har de fornødne kompetencer til at overtage tilsagnet. Det kan bl.a. ske i form af CV for nøglepersoner.
Øvrige ændringer
Ved behov for at anmode om øvrige ændringer anvendes skemaet "Anmodning om øvrige ændringer".
Anmodning om øvrige ændringer
Anmodningen skal sendes til icrofs@icrofs.org og gudp@lbst.dk.