Maritim viden: Implementering af miljøbeskyttelsestiltag

Her kan du finde oplysninger om tilskudsordningen Maritim viden: Implementering af miljøbeskyttelsestiltag samt vejledning og materiale til at søge om tilskud.

Tilskudsordningen skal understøtte kortlægningen af nye beskyttede havstrategiområder og derved bidrage til en forbedret miljøtilstand i Danmarks havområder.

Projektet skal bidrage til at udpege og kortlægge nye beskyttede havområder udpeget i havstrategien og vil bl.a. kunne understøtte EU’s biodiversitetsstrategi, der har et mål om at udpege beskyttede områder, der dækker mindst 30 pct. af EU’s land- og havområder.

Læs biodiversitetsstrategien her.

 

Status og frister

Lukket for nye ansøgninger
  • 20. Februar 2024 til 22. Februar 2024

    Ansøgningsperiode

Anslået sagsbehandlingstid3 måneder

Om tilskuddet

Miljøstyrelsen.

Fiskeristyrelsen udvælger det tilskudsberettigede projekt, der indeholder

  • Kortlægning af nye beskyttede havstrategiområder til at understøtte opnåelse af god miljøtilstand i Danmarks havområder.

Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre op til 100 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Der er afsat 2,7 mio. kr. til tilskudsordningen.

Tilskud til projekterne finansieres delvist af EU-midler (70 pct.) fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og delvist af nationale midler (30 pct.).

Hvis du får tilsagn om tilskud fra Maritim viden: Implementering af miljøbeskyttelsestiltag , er der en række vilkår og forpligtelser, som du skal overholde.

Du kan læse mere om reglerne for tilskuddet vejledningen til tilskudsordningen. 

Formålet med tilskudsordningen er at løfte Danmarks miljøforpligtelser i henhold til havstrategirammedirektivet.

Projektet skal bidrage til at udpege og kortlægge nye beskyttede havstrategiområder og vil bl.a. kunne understøtte EU’s biodiversitetsstrategi, der har et mål om at udpege beskyttede områder, der dækker mindst 30 pct. af EU’s land- og havområder.

Fiskeristyrelsens tilskudsportal

Du søger om  tilskud på Fiskeristyrelsens tilskudsportal TAS.

Tilskudsportal TAS

Du skal logge ind med dit MitID Erhverv for at søge.

Kontakt

Telefon: 72 18 58 50

E-mail:
tilskud@fiskeristyrelsen.dk

Telefontider:
mandag - fredag 09.00-15.00

EU-logo: Medfinansieret af Den Europæiske Union

Materiale til tilskud, ændringer og udbetaling

Vejledning

Inden du ansøger, kan du læse rammerne for tilskud i vejledningen til ordningen. Der findes en separat vejledning, der beskriver, hvordan du udfylder ansøgningsskemaet i tilskudsportalen TAS.

Vejledning til ansøgning - Maritim viden: Implementering af miljøbeskyttelsestiltag 2024

Vejledning til TAS - Maritim viden: Implementering af miljøbeskyttelsestiltag 2024

Øvrigt materiale

Aktivitetsbeskrivelse for konsulenter

Informationsforpligtelse

Som tilskudsmodtager har du pligt til at synliggøre, at dit projekt er støttet af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF). Du skal angive hvordan du vil synliggøre støtten i din ansøgning.

Læs mere om informationsforpligtelsen her

 

Hvis du ønsker at ændre projektet væsentligt i løbet af projektperioden, skal du ansøge om en tilsagnsændring via tilskudsportalen TAS.

Din ansøgning om ændring skal være modtaget i tilskudssportalen TAS senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgningen skal blandt andet indeholde en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Du har mulighed for at forlænge til projektperiode med op til 3 måneder én gang blot ved at anmelde det til Fiskeristyrelsen i tilskudsportalen TAS.

Du kan læse mere om projektændringer i vejledningen til ordningen.

Inden du søger om udbetaling, bør du orientere dig i vejledningen til tilskudsordningen.

Vejledning til udbetaling - Maritim viden: Implementering af miljøbeskyttelsestiltag 2024

Når du vil søge om udbetaling, skal du logge på tilskudsportalen TAS og udløse et udbetalingsskema. Skemaet udfyldes og vedlægges bilag såsom udgiftsbilag og –oversigter, nødvendige tilladelser, dokumentation for udbud, lønoversigt, slutrapport og årsrapport.

Øvrigt materiale 

Skema til indtastning og beregning af lønudgifter for faste medarbejdere:

Skema til lønberegning

Vejledning til skema til lønberegning

Bilag:

Bilagsoversigt

Aftale om projekttilknytning for faste medarbejdere

Du skal holde alle bilag (herunder regnskabsbilag etc.), tilgængelig i mindst 5 år, regnet fra den 31. december i det år projektet er slutudbetalt.

Lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, lov nr. 2584 af 28. december 2021.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21 marts 2019, med de ændringer, der følger af lov nr. 558 af 7. maj 2019 og lov nr. 559 af 7. maj 2019

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2181 af 29. juni 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for så vidt angår startdatoer og varigheden af de perioder, hvor støtteansøgninger er uantagelige. 

Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske finansielle interesser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)