Om data

Fiskeristyrelsen har indsamlet oplysninger om akvakultur i Danmark siden 2003. I 2003 var en betydelig del af indberetningerne dog så mangelfuldt udfyldt, at det daværende Fiskeridirektoratet valgte ikke at publicere statistik vedr. år 2003. Akvakulturregisteret går derfor kun tilbage til 2004.

Samtlige akvakulturanlæg skal indberette årligt, der anvendes derfor ingen estimater i statistikken. Manglende eller mangelfulde indberetninger kan dog forekomme, selvom der gøres meget for at indsamle og validere data. Der valideres primært på produktionsoplysninger (mængde, pris og anvendelse), mens anlæggenes strukturoplysninger valideres i lidt mindre grad.

Af diskretionshensyn fremgår værdioplysninger ikke i de statistiske opgørelser, såfremt der i en gruppe er tre virksomheder eller færre.

Nogle anlægsejere ejer flere anlæg, dette kan enten være inden for samme anlægstype eller en anden anlægstype. Før 2009 havde anlægsejerne mulighed for at indberette til- og fraførsel for alle anlæg på ét skema, såfremt det blev angivet, hvor mange anlæg der blev indberettet for. Mængde- og Værdioplysninger blev i de tilfælde, hvor der er angivet flere forskellige anlægstyper fordelt mellem anlægstyperne efter følgende regler:

• Såfremt der var angivet hhv. Ferskvanddambrug og Anden akvakultur, er hele mængden og værdien tilfaldet Ferskvandsdambruget. I alle andre kombinationer af anlægstyper er mængde og værdi delt ligeligt mellem de to anlægstyper.
• Ved udregning af antal anlæg er der i de tilfælde, hvor der er angivet flere anlæg samt flere forskellige anlægstyper, vurderet i de enkelte tilfælde hvilken anlægstype det samlede antal anlæg til tilhører. Vurderingen er sket i forhold til anlæggets samlede produktion.

Fra 2009 og frem har det kun været muligt at indberette samlet for dambrug og havbrug af samme anlægstype – og kun efter forudgående tilladelse fra Fiskeristyrelsen. Muslingeanlæg må ikke indberettes samlet iht. reglerne for tilladelse til opdræt af blåmuslinger.

Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri.

Fiskeristyrelsen har siden 1982 ført et register over danske fiskerfartøjer. For årene til og med 1991 var fartøjsregisteret kun fuldt dækkende for fartøjer på 5 bruttoregisterton (BRT) og derover. Fra 1992-1994 omfattede registret samtlige fiskerfartøjer på 6 meters længde og derover. Fra 1995 er den nedre grænse helt afskaffet, således at fartøjer på mindre end 6 meter også indgår. Fartøjsstørrelsen opgøres i dag i bruttoton (BT). Tidligere anvendtes bruttoregisterton (BRT). Skønt begge mål er rummål, findes der ingen meningsfuld omregningsfaktor mellem BRT og BT. Tidligere anvendtes udelukkende BRT-målet, som blev udført fra 2004.

På siden for kvoter og kvoteudnyttelse vises de danske fiskeres samlede udnyttelse af nationale kvoter samt øvrige mængder afsat til specifikke fiskerier – herunder rationsfiskerier, fartøjskvoteandele (FKA) og andele afsat til mindre aktive fartøjer (MAF). Læs mere om FKA og MAF under afsnittet om fiskeriets regulering.

Der er en vis fleksibilitet i systemet for de nationale kvoter. Således kan der tillades overskridelser af tilladte landinger af kvoterede arter med op til 5 procent. Sådanne overskridelser medfører dog nedsættelse af næste års kvote for den pågældende art. Det er muligt at anmode Kommissionen om tilladelse til at lande supplerende mængder af en bestand under en præventiv TAC, dog højest 10 procent. Den supplerende mængde betragtes som en overskridelse og medfører nedsættelse i næste års kvote. For bestande underlagt analytiske TAC'er kan Kommissionen give tilladelse til at tilbageholde højest 10 procent af kvoten til overførsel til det følgende år. 

Endvidere kan de enkelte medlemsstater i EU bytte kvoter indbyrdes. EU-mængde er en kvote, der er ufordelt til rådighed for udvalgte medlemsstater. Det er muligt at have både en national kvote og en ufordelt kvote. Igennem de senere år er de fleste kvoter blevet fordelt, så det i dag kun er ganske få kvoter, der er ufordelt og til rådighed for medlemsstaterne.

Læs mere om TAC'er og kvoter og find de forordninger der fastsætter dem på Europakommissionens hjemmeside om Samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter

Pr. 1. januar 2007 blev en ny regulering af fiskeriet introduceret for en række af de vigtigste konsumarter. På grundlag af fartøjernes historiske fiskeri blev fartøjerne inddelt i tre forskellige segmenter – et segment for fartøjer med Fartøjskvoteandele (FKA), et segment for Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og et segment for Øvrige Fartøjer (ØF). Intentionen med reguleringen var, at skabe et mere rentabelt fiskeri.

På grundlag af det historiske fiskeri i reference perioden 2003-2005, har hvert FKA-fartøj fået beregnet en andel (promille) af den mængde, som er afsat til FKA-fartøjer, for de arter, der er omfattet af ordningen. Andelen kan overdrages (iflg. regler i reguleringsbekendtgørelsen), men der er restriktioner for hvor stor en koncentration af andelene der kan knyttes til et fartøj. Hvert år udmøntes denne andel i en mængde, som fartøjet kan fiske på i løbet af kvoteåret. MAF fartøjerne har mulighed for at drive et rationsfiskeri efter de arter, der er omfattet af ordningen – typisk reguleres rationerne hvert kvartal. ØF-fartøjerne har ikke mulighed for at fiske de arter, der er omfattet af ordningen. Flere af ØF-fartøjerne har i stedet mulighed for at fiske efter arter omfattet af reglerne for individuelle overdragelige kvoteandele (IOK).

I FKA segmentet kan andele slås sammen og fiskes i puljer. Et FKA-fartøj kan således fiske en større mængde end sin andel betinget af, at et andet FKA-fartøj i puljen fisker tilsvarende mindre. Siden 1. januar 2003 er fiskeriet efter sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt Norskehavet reguleret ved individuelle overdragelige kvoteandele (IOK). Efterfølgende er fiskeriet efter makrel, brisling, sperling, blåhvilling, hestemakrel, havgalt og tobis ligeledes reguleret ved individuelle overdragelige kvote (IOK).

Fiskeristatistisk Årbog indeholder data om det danske fiskeri, dansk akvakultur og om den danske fiskeindustri.

Årbogens formål er først og fremmest at fremlægge den officielle fiskeristatistik, som udarbejdes af Fiskeristyrelsen, samt at præsentere andre relevante kilder til statistisk beskrivelse af fiskerisektoren.

Der findes i dag et omfattende grunddatamateriale til beskrivelse af fiskerierhvervet og Årbogen kan ikke indeholde alt. De opstillede tabeller og tekstafsnit er således et udtryk for en række valg.

Årbogen indeholder seks kapitler med de nyeste data for året. De seks kapitler omhandler henholdsvis fiskerflåden, fangster, landinger, akvakultur, forarbejdningsindustrien og udenrigshandelen. Derefter er der et kapitel med tiårs tabeller og sidst i Årbogen er der et kapitel indeholdende et udvalg af international fiskeristatistik.

Alt materiale til tabellerne i kapitlet om forarbejdningsindustrien m.v. (kapitel 5) er udarbejdet af Danmarks Statistik og velvilligt stillet til rådighed for Årbogen. Grunddata for Kapitel 6 er stillet til rådighed af Danmarks Statistik.
Tabellerne i Årbogens fire første kapitler er alene baseret på Fiskeristyrelsens statistiske informationssystem. Data i disse tabeller baseres på et udtræk pr. 1. april på året. De fleste af disse data kan findes på hjemmesiden.

Fiskeristatistisk Årbog ligger gratis tilgængelig som PDF-filer på hjemmesiden. Yderligere informationer fås ved henvendelse til Fiskeristyrelsens enhed for Data- og Analyse.

Danske Fiskeauktioner er baseret på Fiskeristyrelsens afregningsregister. 

Alle danske og udenlandske fiskeres landinger i danske havne samt danske fiskeres landinger i udenlandske havne skal indberettes til Fiskeristyrelsen. Det samme gælder for fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugere, forarbejder eller eksporterer egen fangst eller lander fisk direkte i udenlandske havne. Sådanne indberetninger om førstegangsomsætning af fisk betegnes ’afregninger’ og registreres i Fiskeristyrelsens Afregningsregister.

Udenrigshandelen omfatter Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter ekskl. Grønland og Færøerne, og er baseret på data fra Danmarks Statistik.

Datagrundlaget for landingsopgørelserne er Fiskeristyrelsens afregningsregister, som beskrevet under afsnittet under Om Handel med fisk.