Fiskerikontrollør Morten Skøtt Dethlefsen

- om hverdagen til vands og til lands.

Arbejdet som fiskerikontrollør er et super spændende arbejde, hvor to dage sjældent er ens. Jeg holder rigtig meget af mine arbejdsdage, da de ofte er afvekslende, dog med et fælles formål om at sikre at lovene inden for fiskeri bliver overholdt.

Da vi i fiskerikontrollen laver risikobaseret kontrol, er det vigtigt at vi i den regionale kontrol, er fleksible og til stede der, hvor der er mest brug for os i forhold til kontrolopgaverne. Det gør min hverdag interessant, da den kan starte med for eksempel kontrol af erhvervsfartøjer i Bagenkop og slutte af med kontrol af en anmeldelse om formodet ulovligt fiskeri et helt andet sted.

På vores kontrolture støder vi ind i mellem på redskaber uden afmærkninger. Da vi eksempelvis sejlede ud ved Birkholm for nylig, stødte vi på nogle rejepæleruser, hvor mærkningen ikke var på plads. Der var sat mærker på, men de var blanke. Manglende mærkning af redskaber gør det svært eller umuligt at identificere ejerene hvis fiskere skulle tabe, dumpe eller efterlade deres redskaber i havene. Vi kontrollerer derfor, at fiskeriredskaber er mærket tydeligt og sat lovligt. Det var de desværre ikke i dette tilfælde, og i sådanne situationer bjærger vi derfor så vidt muligt fiskeriredskaberne og tager dem i bevaring.

I mit daglige arbejde som fiskerikontrollør varetager jeg ligeledes administrative opgaver inden for validering af data, modtagelse af dokumenter fra fiskere, såvel som administrativ kontrol af erhvervsfartøjer. Vores afdeling i Kolding har et tæt samarbejde med kontrolskibene. Når skibene eksempelvis laver kontrol af erhvervsfartøjer, som kræver opfølgning i land, har vi i den landbaserede afdeling mulighed for at hjælpe.

Indimellem er der også mulighed for et tæt samarbejde med vores søsterstyrelser, hvis de f.eks. brug for hjælp med at komme ud til områder, hvor hverken broer eller færgeforbindelser er tilgængelige. For nylig havde vi eksempelvis mulighed for at hjælpe to kontrollører fra Landbrugsstyrelsen i Odense med at komme til det sydfynske øhav, hvor de skulle kontrollere nogle miljøtilsagn, samtidig med, at vi selv havde mulighed for at lave fiskerikontrol i området. Det blev selvfølgelig en lidt anderledes kontrol end sædvanligt, men jeg synes, det var rigtig spændende og lærerigt at få indblik i, hvordan det foregår, når vores kolleger i de andre styrelser er ude på kontrolopgaver.​

Morten Skøtt Dethlefsen er fiskerikontrollør i Fiskeristyrelsens regionale kontrol i Kolding.

Faktaboks

  • Der findes x antal fiskerikontrollører i danmark
  • Mange af dem arbejder i Jylland
  • Blalblla