Baggrund for reformen

Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2013 besluttet en reform af den fælles fiskeripolitik. Reformen skal overordnet sikre en ændring i retning at et fortsat mere bæredygtigt fiskeri. Der er fire væsentlige elementer i reformen:

• For at sikre et langsigtet bæredygtigt udbytte af fiskebestandene er der fastsat konkrete målsætninger om, at maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) skal nås i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle bestande.

• Introduktion af et forbud mod udsmid af fisk, også kaldet landingsforpligtelse eller discardforbud, som skal implementeres i perioden 2015-2019.

• Der er skabt en klar kobling mellem Unionens miljølovgivning om forvaltning af havmiljøet og den fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik bør bidrage til at beskytte havmiljøet og til at opnå god miljøtilstand senest i 2020.

• Betingelse om overholdelse af regler i den fælles fiskeripolitik for at opnå kunne opnå bistand fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF).

Reformen fra 2014 introducerer en ny arbejdsmetode kaldet ”regionalisering”. En regionalisering skal give mere medbestemmelse til de medlemslande, der fisker i de enkelte farvande. Fx kan medlemslande, der grænser op til Østersøen, lave indbyrdes regler for fiskeriet, som tager højde for særlige regionale forhold. 

På den måde er der lagt op til, at medlemslandene selv, med inddragelse af regionale interessenter, kan være med til at formulere politikken i et regionalt farvandsområde.

Regionaliseringen betyder også, at de regionale rådgivende råd skal høres, inden det regionale samarbejdsforum vedtager sin henstilling til Kommissionen. De regionale rådgivende råd består af interesseorganisationer, som repræsenterer både erhvervet og natur- og miljøinteresser og andre interessenter på fiskeriområdet.

For Danmark betyder regionaliseringen en mere konkret og direkte indflydelse i fiskeripolitikken for de farvande, der grænser op til landet og har betydning for naturen og dansk fiskeri. 

Danmarks samarbejdsfora

De regionale samarbejdsfora er opdelt geografisk og er drivkraften i EU's regionaliseringsproces. Medlemmerne i det enkelte regionale forum er EU-lande med direkte interesse for fiskeri i deres respektive område. Til møderne i det enkelte regionale samarbejdsforum kan andre EU-lande og Kommissionen og vælge at deltage ad hoc som observatører. 

Arbejdet i det regionale samarbejdsforum er primært relateret til den nærmere udmøntning af bevarelsesforanstaltninger, herunder flerårige planer, udarbejdelse af landingsforpligtelser og fiskeriforvaltningsforanstaltninger. 

Foranstaltninger i regionen vedtages ved, at relevante rådgivende råd involveres og høres om udkast til en fælles henstilling til Kommissionen. Herefter kræver den fælles henstilling enighed blandt alle berørte medlemslande, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i regionen, inden den kan forelægges til Kommissionen. Kommissionen uddyber og vedtager som udgangspunkt den fælles henstilling fra det regionale samarbejdsfora som gennemførelsesretsakt eller deleredet retsakt, og foranstaltningerne er gældende for regionen. 

Fx har det regionale samarbejdsfora for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat arbejdet med formuleringen af planer for implementering af landingsforpligtelsen for regionen, der trådte i kraft 1. januar 2015.  

De to vigtigste samarbejdsfora, som Danmark deltager i, er Scheveningengruppen og Baltfishgruppen.

• Scheveningengruppen dækker Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og medlemmerne er Frankrig, Belgien, Nederlandene, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Danmark.

• Baltfishgruppen dækker Østersøen og medlemmerne er Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen Tyskland, Sverige og Danmark.

Desuden deltager Danmark som observatør i gruppen for ”de nordvestlige farvande”, dvs. farvandene vest for Irland og Storbritannien.

Du kan læse mere om de overordnede rammer for det regionale samarbejde i Europa-Parlamentets og Rådets forordning, (EU) nr. 1380/2013.