Meddelelse om straksregulering nr. 53 - 2023 om midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2338

Publiceret 21. november 2023

Emner:

I perioden fra og med onsdag den 22. november 2023 til og med tirsdag den 12. december 2023 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

  1. 58° 01,2 N  010° 02,6 Ø
  2. 58° 01,1 N  010° 15,1 Ø
  3. 57° 52,4 N  010° 19,3 Ø
  4. 57° 52,4 N  010° 10,7 Ø
  5. 57° 56,8 N  010° 10,3 Ø
  6. 57° 57,0 N  010° 01,9 Ø

Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:

- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.

- tejner

- kammuslingeskraber 

- hildingsgarn

Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023 om regulering af fiskeriet,  jf. bilag 4.

Meddelelsen træder i kraft den 22. november 2023 og er gældende til og med den 12. december 2023.