Fiskekvoterne for Østersøen 2021 er nu klar

20-10-2020

EU’s fiskeriministre har i nat færdiggjort forhandlingerne om fiskekvoter i Østersøen for 2021, og rammerne for fiskeriet er derfor nu på plads. Fødevareminister Mogens Jensen siger:

"Jeg er glad for at kunne komme hjem med lidt flere fisk til de danske fiskere, end der var lagt op til, især fordi de blev løftet inden for rammerne af rådgivningen og en bæredygtig forvaltning". 

EU-kvoter i Østersøen i 2021 med særlig interesse for Danmark er følgende:

  • Torsk i vestlig Østersø: 4.000 ton (+5 procent, oprindeligt forslag -11 procent)

  • Torsk i østlig Østersø: 595 ton (-70 procent, oprindeligt forslag uændret)

  • Vestsild: 1.575 ton (- 50 procent, oprindeligt forslag uændret)

  • Rødspætte: 7.240 ton (+ 5 procent, oprindeligt forslag uændret)

  • Brisling: 222.958 ton (+ 6 procent, oprindeligt forslag uændret)

  • Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2021 må der tages fem torsk med hjem pr. dag, dog kun fiskeri ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden februar-marts må lystfiskere kun tage to torsk med hjem. Uændret i forhold til 2020

  • Lukkeperiode (område 22 og 23): I februar og marts er der helt lukket for fiskeri, dog med undtagelse for visse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

  • Lukkeperiode (område 24): Den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med undtagelse forvisse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

Læs Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse, hvor du også kan finde den fulde kvoteoversigt