Publikationer om brexit

Med den britiske udtræden af EU, vil fiskerisamarbejdet om Nordsøen ændre sig, da Storbritannien bliver en selvstændig kyststat. Derfor kan Brexit få stor betydning for dansk fiskeri og forarbejdningsindustri.

Storbritannien har den 31. januar 2020 forladt EU. Inden da blev den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har forhandlet med EU, godkendt. Ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode dermed i kraft. Den gælder som udgangspunkt til udgangen af 2020 og betyder, at alle EU’s regler i perioden fortsat vil gælde for britiske borgere og virksomheder, og at forhold og rettigheder i øvrigt vil være uændrede i overgangsperioden, herunder gælder EU's regler også fortsat på fiskeriområdet. I overgangsperioden forhandler EU og Storbritannien nu om, hvordan det fremtidige forhold mellem parterne skal se ud. Forhandlingerne omhandler bl.a. en frihandelsaftale med tilhørende bestemmelser om fair konkurrencevilkår samt samarbejde om en lang række sektorområder, herunder det konkrete fremtidige forhold på fiskeriområdet. Målsætningen er, at færdiggøre forhandlingerne i efteråret 2020 med henblik på, at den nye aftale kan træde i kraft pr. 1. januar 2021.

Den britiske beslutning om at træde ud af EU vil påvirke mange sektorer af dansk erhvervsliv – det gælder også fiskeriet og forarbejdningsindustrien. Fiskeripolitikken er nemlig et fælles anliggende i EU, da både fisk og fiskere bevæger sig på tværs af grænser. Danmark har lange traditioner for at fiske i hele Nordsøen, hvor Storbritannien har en stor del af farvandsområdet. Med den britiske udtræden af EU, vil det fælles fiskerisamarbejde ændre sig. Derfor kan Brexit få stor betydning for dansk fiskeri og forarbejdningsindustri. Herunder kan Brexit konkret få indvirkning på, hvilken adgang danske fiskere har til britiske farvande, herunder om der er særlige tekniske regler, der skal efterleves i britiske farvande, og om der skal udstedes en særlig tilladelse til fiskeri i britisk farvande.

Danske fiskere lander årligt fisk fanget i britisk farvand til en værdi af ca. én milliard kroner. Det svarer til omkring en tredjedel af hele den årlige danske landingsværdi – og hvis vi taler vægt, er det omkring 40 % af de danske fangster. Derfor arbejder Danmark også målrettet for en gensidig god aftale, også på fiskeriområdet.

Forhandlingerne om det fremtidige forhold pågår. Informationerne på denne side vil blive opdateret, som det bliver klart, hvilke regler vil gælde for fiskeriet i britiske farvande pr. 1. januar 2021. Ligeledes vil reglerne for britiske fartøjer, der ønsker at fiske i EU-farvand pr. 1. januar 2021 blive opdateret.

Regeringen har fået udarbejdet analyser om konsekvenserne af Brexit for dansk fiskeri, forarbejdningsindustrien og lokalsamfund. Analyserne kan findes under linket til publikationer.

På bestilling af Udenrigsministeriet har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) udarbejdet en opdateret analyse om de mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk fiskeri (med fokus på fangstsektoren) af Storbritanniens udmeldelse af EU på baggrund af potentielle scenarier.

Download publikationen

På bestilling af Miljø- og Fødevareministeriet har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) udarbejdet en analyse om de mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk fiskeri af Storbritanniens udmeldelse af EU på baggrund af potentielle scenarier.

Download publikationen

Innovative Fisheries Management (IFM), Aalborg Universitet, har på regeringens anmodning udarbejdet en analyse af mulige socioøkonomiske konsekvenser af Storbritanniens udtrædelse af EU for de fire største danske fiskerihavne (Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm) og deres lokalsamfund.

3-socio_economic_brexit_report_ifm_final_10_01_17.pdf