Forskningstemaer

Den klassiske redskabsudformning er en udfordring i dansk fiskeri. Det skyldes blandt andet, at de nuværende redskaber i fiskeriet ikke er 100 pct. selektive, hvilket medfører uønsket fangst. Dette er en udfordring i tider med faldende bestande af f.eks. torsk. Dermed kan forskning i den fysiske udformning af redskaber være med til at forbedre dets evne til at selektere fangsten, så de i højere grad fanger ikke bare den ønskede art, men også i de ønskede størrelser. Samtidig kan en øget selektivitet også bedre skåne økosystemet.

Formålet med nærværende forskningstema er at udvikle udformningen af redskaber til at være mere selektive. Fiskeren kan derfor målrette fangsten og sikre et større udbytte per landing. Selektive redskaber kan bidrage til at løse følgende problematikker. Hver problematik skal betragtes lige i vurdering af sager:

• Selektivitet i redskaber: Undersøge uønsket fangst af arter og sekundært bidrage til en gunstig bevaringsstatus for bifangst af havpattedyr og havfugle.   
• Discard: Øge viden om overlevelse af uønsket fangst i specifikke fiskerier ved brug af selektive fangstredskaber.
• Choke species: Fiskerier kan i nogle tilfælde stoppes af arter, såkaldte choke species, der er en risiko i visse fiskerier i forbindelse med indførelsen af landingsforpligtelsen.

Baggrund om forskningstemaet

Visionen er at gøre dansk fiskeri mere bæredygtigt ved at indsamle og anvende viden om hvordan selektive redskaber påvirker fangstsammensætningen. Den videnskabelige udfordring ligger i at forstå, hvordan fangstsammensætningen ændres, når forskellige selektivanordninger og teknologier tilføjes. Forskningstemaet har derfor høj relevans for, at den fælles fiskeripolitik kan overholdes.

Selvom forskningstemaet understøtter en traditionel måde at forske i fiskeriteknologi på, så er nyhedsværdien høj. Det skyldes, at kravene til bæredygtigt fiskeri ændres løbende og at mere selektive redskaber sikrer, at havenes ressourcer udnyttes mere bæredygtigt.  

De forventede resultater er en kontinuerlig generering af data om redskabers omfang og indvirkning på fangstsammensætningen. Derforuden forventes resultaterne at kunne medvirke til at udvikle et indeks over fiskeriprodukternes miljø- og klimaaftryk. Den fremtidige anvendelse af selektive anordninger forventes at være en vigtig del af den fælles fiskeripolitik. Det forventes, at resultaterne vil blive implementeret i forvaltningen af fiskeriet, understøtte den forskningsbaserede myndighedsbetjening, samt blive brugt af erhvervet i praksis.

Tilpasning til klimaforandringer og ændret fiskeritryk forventes at få stadig større betydning for arters bestandsstørrelse og udbredelse. Fiskeriet forventes at blive påvirket på flere måder. Blandt andet kan stigende havtemperaturer indebære, at centrale arter for dansk fiskeri søger nye levesteder, såvel som, at der kan komme nye arter til danske farvande.

Formålet med dette forskningstema er at undersøge arters bestandstørrelse og udbredelse. Viden om dette kan bidrage til at forstå følgende økologiske parametre. Hver parameter skal betragtes lige i vurdering af sager.

De økologiske parametre er viden om fiskebestandes:

• status
• vækst
• dødelighed
• udbredelse

Baggrund for forskningstemaet

Der er sket ændringer i bestande af flere arter de senere år. En øget forståelse for disse ændringer kan bidrage til bedre bestandsvurderinger og opdatering af beregningsmodeller i forvaltningen af fiskeriet. Et eksempel er makrelbestanden i Nordatlanten, der både er ændret i størrelse og udbredelse. Som rovfisk har makrel potentielt stor indflydelse på industriarter, som tobis og brisling. I den forbindelse vil undersøgelser af eksempelvis tobis, bidrage til en øget forståelse af populationsdynamikken for disse arter.

Desuden kan undersøgelser af levesteder øge forståelsen for bestandes dødelighed og favne temaets formål. Et eksempel er ny forskning, som indikerer, at når havbunden fysisk forstyrres mister den evnen til at omsætte forurenende stoffer og lagre atmosfærisk CO2 på naturlig vis. Vandkvaliteten kan derfor fastholdes i ugunstig tilstand og påvirke fiskerier og arters levesteder negativt. En undersøgelse kunne sammenligne status for bestande i områder ved brug af bundskrabende redskaber og uden brug.

Den videnskabelige udfordring er primært i udvikling af de teknologiske metoder, der kan hjælpe til at identificere arter med eksempelvis udvikling af individuelle mærker og tilsvarende scannere. Metoderne vil afhænge af art og formål og vil med tiden kunne integreres i et automatisk scanningsudstyr i eksempelvis fiskemel-fabrikkernes pumpestationer og muliggøre analyser af bestande. De forventede resultater vil generere data om arters bestandsstørrelse og udbredelse. Specifikt forventes resultater af individuelle mærker af tobis at ekstrapoleres til andre industriarter som sperling, blåhvilling, lodde og brisling. Nyhedsværdien er høj, da kontinuerlige nye bestandsvurderinger kan præcisere forvaltningen af fiskeriet.  

Der er nedsat en rådgivende arbejdsgruppe for 2 pct. forsøgsprojekter. Formålet er at drøfte generelle aktuelle forskningstemaer for forsøgsprojekter med henblik på at sikre, at relevante problemstillinger så vidt muligt afspejles ved prioritering og tildeling af 2 pct. forsøgskvote.

Arbejdsgruppens anbefalede forskningstemaer skal godkendes af ministeren og offentliggøres årligt på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Et forsøgsprojektet som ligger inden for et forskningstema, vil få tildelt ekstra point ved vurdering af ansøgningen.

Deltagerne i arbejdsgruppen er aktuelt

• DTU Aqua
• Danmarks Fiskeriforening PO
• Danmarks Pelagiske PO
• Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
• Danish Sea Food Association
• Marine Ingredients Denmark
• Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening
• WWF
• Repræsentanter fra Fiskeristyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement.