Her kan du finde projektinfo om medfinansierede projekter fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond vedrørende bæredygtigt fiskeri.


Fiskeri, Natur og Miljø – Marin biodiversitet

DTU Aqua – De vigtigste levesteder for fisk i indre danske farvand

DTU Aqua har kortlagt levestederne i de indre danske farvande i forhold til nogle af de arter, som er vigtige i det kommercielle fiskeri. Det drejer sig om torsk, rødspætte, tunge, pighvar, skrubbe, sild og brisling. Kortlægningen viser, hvilke områder, der bør tages særligt hensyn til for at fremme fiskebestandene. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen. Resultatet af undersøgelsen, kan du finde her.

Fælles Indsatser Fisker – Innovation

Bælternes Fiskeriforening og Københavns Universitet – Gennemførelse af landingsforpligten. Ny, effektiv fangstbehandling af uønskede fangster, herunder strandkrabber

Bifangst af strandkrabber er et stort problem for ruse- og bundgarnsfiskeriet i Danmark (samt andre typer af fiskeri), da det besværliggør fiskeriet, og samtidig skader krabberne ofte målfangsten samt undermålsfisk, som ellers kunne være genudsat. Bælternes Fiskeriforening har sammen med Københavns Universitet lavet et projekt om at udvikle en økonomisk bæredygtig måde at håndtere krabberne på med henblik på at udvikle metoder til at håndtere, indfryse samt afsætte bifangst af strandkrabber til agn i konksneglefiskeriet. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen. Resultatet af undersøgelsen kan du finde her.

Thyborøn Skibssmedie A/S – Udvikling af fjernstyret trawlskovl-applikation, som muliggør trådløs regulering af trawlskovle under drift

Thyborøn Skibssmedie A/S har udviklet en elektronisk, fjernstyrbar trawlskovl med tilhørende innovativ applikation til kommunikation mellem skib og batteri på skovlen. Applikationen muliggør trådløs justering af trawlet og skovlenes position mens de er i drift sådan, at kontakt med havbunden elimineres. Test viser, at det er muligt aktivt at flytte trawlen i forhold til den aktuelle position af en fiskestime, der detekteres på skibets instrumenter. Den ny teknologi forbedrer selekteret fangst og reducerer bifangst med 2-10 % grundet muligheden for at placere trawl og skovle optimalt. Dermed beskyttes havbund og økosystem. Derudover forbedres besætningens sikkerhed og bidrager til socialt ansvarligt fiskeri. Dette er fordi den manuelle arbejdsproces med indstilling af trawlskovlene elimineres. Endvidere bidrager teknologien til en 15 % reduktion af brændstofforbruget grundet en mere intelligent og effektiv fangstproces. Effektiv fangstproces bevirker, at skibet ikke skal standse sit fiskeri for at ændre på trawlskovleindstillingerne manuelt. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.

Foreningen for Skånsomt Fiskeri  Opskalering og automatisering af tejnefiskeri efter taskekrabber

Foreningen for Skånsomt Fiskeri har i dette projekt udviklet et nyt røgtesystem, som øger effektiviteten og forbedrer arbejdsmiljøet om bord på fiskefartøjerne. Automatiseringen og effektiviseringen gør, at der kan røgtes 1.000 tejner per dag ved mod normalt 500 tejner. En afledt fordel ved automatiseringen er at tunge løft elimineres og derigennem forbedres arbejdsmiljøet om bord på fiskefartøjerne. Også indtjeningen i tejnefiskeriet øges. Belastningsprocenten for de fiskere, der er på dækket er for fisker 1 og fisker 2 reduceret med henholdsvist 52 % og 13 %. Resultaterne på opskaleringsdelen har medført, at fire forskellige fiskere har afprøvet fiskeriet, og mindst to af disse fisker regelmæssigt efter taskekrabber. Der er muligheder for fiskeri i Limfjorden og ved Vestkysten. Ved sidstnævnte er der potentiale for helårsfiskeri på dybt vand. De indre danske farvande viste sig ikke at være velegnede. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen. Resultatet af undersøgelsen kan du finde her.

Danish Seafood Association – Innovative smagsforstærkere baseret på rejeskaller. Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder

For at begrænse spild i rejeindustrien og forøge værdien af et spildprodukt har Danish Seafood Association testet muligheden for at skabe marine smagsforstærkere baseret på rejeskaller. Dette bidrager til øget bæredygtighed og værdiskabelse i værdikæden for rejeproduktion. Tre forskellige produktionsmetoder til at opgradere rejeskaller til et smagsforstærkningsprodukt er blevet testet for forbehandlingens effekt og betydning for anvendelse af rejeskaller til human konsum. Heraf er inddampning af kogevandet samt udvinding af rejejuice de mest lovende og tilgængelige produktionsmetoder og med kommercielle muligheder. Projektet har vist, at det er muligt at optimere værdien af rejeskaller, at markedet for naturlige smagsforstærkere er i stærk vækst, og at der er stor efterspørgsel efter innovative fiskeprodukter. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen. Resultatet af undersøgelsen kan du finde her.

Fælles Indsatser Fisker – Fisker/forsker partnerskaber

DTU Aqua – Dansk Fisker-Forsker-Netværk Fase 1 og 2

Projektets formål var at bringe det udøvende danske fiskerierhverv og den operationelle fiskeriforskning nærmere hinanden gennem dialog om idéer, praktiske tiltag og fælles problemløsninger. Sådanne netværksaktiviteter sikrer vidensdeling og dialog mellem fiskerierhvervet og fiskeriforskningen til gavn for udvikling og generationsskifte i de kystnære samfund. Det giver forskerne førstehåndsinformation om udviklingen i fiskeriet og mulighed for at målrette forskningen mod de praktiske udfordringer fiskerierhvervet står med. Otte praktiske fisker-forsker projekter er opstået undervejs i projektet, hvor netværket har bidraget med idéudvikling, inspiration og input. Der er også etableret en platform for online interaktiv vidensdeling. Besøg platformen her.
Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.

DTU Aqua – FAST TRACK. Bæredygtig, omkostningseffektive og responsive fiskeriløsninger under landingsforpligtelsen

Der er etableret en permanent, interaktiv samarbejdsplatform mellem fiskere, vodbindere, forvaltere, forskere og DFPO til facilitering af implementering af landingsforpligtelsen. Platformen har faciliteret samarbejde om discard-området og udvikling og afprøvning af nye, innovative redskaber, som er nødvendige løsninger til en effektiv gennemførelse af landingsforpligtelsen. 12 fiskere har udviklet og afprøvet 15 forskellige redskaber. Fire af disse redskaber er blevet afprøvet under videnskabelige forhold. Resultaterne fra projektet har vist, at det er muligt for erhvervet, under vejledning fra forskere, at være involveret i indsamling af selektionsdata, der kan beskrive redskabers ydeevne. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.

Nordisk Marin Tænketank – Økosystembaseret FMSY Værdier i Fiskeriforvaltning

FMSY er et udtryk for det maksimale udbytte, der kan tages fra en artsbestand over en ubestemt periode, og i dette tilfælde inden for fiskeriet. MSY står for maximum sustainable yield oversat til maksimalt bæredygtigt udbytte. De årlige fiskekvoter fastsættes efter dette fiskeudtryk. For de kommercielt vigtigste fiskebestande i nordøst-Atlanten bygger de nuværende FMSY værdier på traditionel enkeltartsbestands-betragtninger, modsat flerartsbetragtninger og økosystembetragtninger. En økosystem-baseret betragtning vil give højere FMSY værdier og dermed højere grænser for bæredygtige fangster. Det indikerer dermed også, at de nuværende fiskebestande er underudnyttede, og dermed mistes der fangst. Ved at benytte økosystembaseret FMSY værdier i den årlige kvotefastsættelse dannes et forbedret grundlag for en fiskeriforvaltning, der balancerer hensyn til miljø og natur mod behov for vækst og beskæftigelse i fiskeriet. Projektet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.