findes begrænset viden om de danske brakvandsaborrer og -gedders adfærd og livsforløb. De få videnskabelige undersøgelser, der findes peger på, at nogle gedder længere inde i Østersøen vandrer op i ferskvand for at gyde, mens andre gyder i brakvand. Projektets formål er at øge vores viden om brakvandsrovfiskenes biologi, adfærd og levesteder. I perioden [...] latform alene til dette formål. 3) Projektet indgik i 2023 et samarbejde med tyske forskere og SDU omkring en undersøgelse af deltagerne i trollingfiskeriet efter laks i Østersøen. I den forbindelse blev der oversat spørgeskemaer fra tysk og spørgeskemaer blev i 2023 udsendt i samarbejde med DSF. Det forventes, at undersøgelsesresultaterne afrapporteres
og/eller ægudvikling hos æg og sæd fra brakvandgedder opdrættet i ferskvand - i modsætning til erfaringerne fra klækningsforsøg udført med brakvandsgedder fra den nordlige Østersø. Derfor udføres der i 2007 forsøg, som skal søge at klarlægge hvilke forhold, der er optimale for, at befrugtning og ægudvikling kan forløbe normalt hos disse fisk. Det undersøges
af mærkede fisk almindeligvis sker over en længere periode. Mærkemetoden anvendes i flere andre lande til mærkning af laks og ørred, bl.a. i de fleste af landene omkring Østersøen. Der er indgået aftaler med disse lande om udveksling af genrapporterede mærker samt gensidig betaling af genfangstpræmier. I 2003 blev der, i et forsøg på at højne kvaliteten
databaser med resultaterne fra Carlinmærknin- gerne, anvendes til udtræk af ad hoc oplysninger, der kan bruges i andre sammenhænge. Der er et samarbejde med landene omkring Østersøen, hvor der også udsættes mærkede fisk, om gensidig udveksling af mærker, og hvor landet som mærket genfanges i, betaler genfangstpræmien. Projekt 38256. Habitatforbedring i [...] habitaters betydning for den europæiske ål (38830), c) en vidensopbyg- ning vedr. habitatkvalitet og kortlægning af habitategnethed for skrubbe og rødspætter i den vestli- ge Østersø (projekt 38176) samt d) belysning af muslingebankers betydning for fiskesamfund (pro- jekt 38817). Enkelte projekter under marin fiskepleje har medfinansieret eller komplimenteret
Danmark har som led i implementeringen af EU’s naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet) udpeget 97 marine Natura 2000 områder i den danske del af den vestlige Østersø, Kattegat og Skagerrak. Der er i alt udpeget 65 Natura 2000 områder for rev med habitatkoderne H1170 (rev) og H1180 (boblerev med udsivende methangas fra undergrunden). Revs [...] Natura 2000 områder i forhold til fysisk påvirkning som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. De 10 områder er placeret i den danske del af Kattegat/Nordsøen og vestlige Østersø indenfor 12 sømilegrænsen. De danske forslag blev fremsendt til EU Kommissionen i form af en fælles henstilling fra Danmark, Sverige og Tyskland i marts 2015, og blev vedtaget [...] med artikel 11 og 18 i Grundforordningen]. Et tilsvarende forslag til fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af rev i 3 Natura 2000 områder i den danske del af vestlige Østersø er ligeledes udarbejdet. 3. DRAFT July 2016- Proposal for fisheries management measures in Danish Natura 2000 sites in the Kattegat/North Sea 7 1. Introduction 1.1 General
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat MAC/2A34. 1003 - Torsk i Nordsøen COD/2A3AX4 1009 - Tunge i Nordsøen (EU-farvande) SOL/24-C. 1017 - Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne POK/2C3A4 1019 - Kuller i Nordsøen. HAD/2AC4. 1023 - Kulmule i Nordsøen (EU-farvande) HKE/2AC4-C 1024 - Pighvar og Slethvar i Nordsøen (EU-farvande) T-B/2A4C-4
Strategien for området i det vestlige middelhav (WestMED) Angiv de mål, politikområde(r) og horisontal(e) foranstaltning(er), der er relevant(e) for dit program: Mål 1 - Red Østersøen 2 - Forbindelser til regionen 3 - Øget velstand Politikområder 4.1 - Bioøkonomi 4.2 - Kultur 4.3 - Uddannelse 4.4 - Energi 4.5 - Farer 4.6 - Sundhed 4.7 - Via kommunikation [...] havet". Bl.a. har et projekt resulteret i bestandsvurdering og forvaltning af den østlige østersøtorsk via gråsælers predation på torsk i relation til andre fiskearter i Østersøen. Et andet projekt har fokuseret på kortlægning af fire marine Natura 2000-områder. Kortlægningen har resulteret i fuldgyldige habitatkort for områderne. Projekter, der er [...] Angiv de mål, politikområde(r) og horisontal(e) foranstaltning(er), der er relevant(e) for dit program: Table TBody TR Span Mål Mål TR Span TD Span Figure TD Span 1 - Red Østersøen TR Span TD Span Figure TD Span 2 - Forbindelser til regionen TR Span TD Span Figure TD Span 3 - Øget velstand TR Span Politikområder TR Span TD Span Figure TD Span 4.1 -
registrere andre fisk mærket med akustiske sendere. Det vil således kunne bidrage til at øge den viden, der kan opnås i forbindelse med et EMFF-projekt om ålens migration ud af Østersøen. Brakvandsaborrer er i lighed med brakvandsgedder en yndet konsum- og sportsfisk omkring Sydsjæl- land og øerne. Det antages, at aborrer mange steder vandrer op i ferskvand
maritime politik (IMP) er udmøntet i form af tilbudsindhentning/udbud, og dækker over seks projekter: ”Kortlægning af Natura 2000 områder”, ”Udpegning af beskyttede områder i Østersøen/Nordsøen”, ”Invasive arter i havne”, ”Informationsindsats om marint affald”, ”Vidensindsamling om marint affald” og endelig ”Udvikling af bundfaunaindeks for fysisk forstyrrelse
scanning af skarv- rastepladser og kolonier for PIT-mærker. Deltagelse i EU-Parlamentets høringer og arbejdsgruppe om skarv-prædation. Deltagelse i møder i EIFAAC, Nordisk- og Østersø regi omkring effekten af prædation på fiskebestande. Der er indsendt en ansøgning til Jagttegnsmidlerne om støtte til et stort ”Stalling-projekt” med fokus på at forsøge at