Britisk zone af Dogger Banke lukker for bundslæbende redskaber fra mandag den 13. juni 2022

Fra midnat mandag den 13. juni 2022 lukkes britisk zone af Dogger Banke for bundslæbende redskaber. Bundslæbende redskaber defineres som ethvert trawl, vod, skraber og lignende redskaber, inklusiv trawl, der slæbes ved eller meget tæt ved havbunden og bevæges aktivt gennem vandet af et eller flere fiskerfartøjer, eller en anden form for mekaniseret system. Definitionen omfatter ligeledes, at en del af redskabet er designet til at operere på eller være i kontakt med havbunden. Forbuddet inkluderer semipelagiske redskaber.

Publiceret 13. juni 2022

Ved transit gennem britisk zone af Dogger Banke skal alle bundslæbende redskaber være fastgjort og stuvet.

Med henblik på at sikre, at danske fartøjer overholder de nye regler, opsættes en alarm hos Fiskeristyrelsens FiskeriMoniteringsCenter (FMC).

Koordinaterne for det lukkede område er som følger:

Punkt 1              55°11.7013’N 01° 36.7388’E; til

Punkt 2              55°29.9112’N 02° 54.2228’E; til

Punkt 3              55°29.0225’N 03° 15.0202’E; derfra stik øst til grænsen af Storbritanniens Eksklusive Økonomiske Zone; derefter følges denne grænse syd; til breddegrad 54˚22.5797’N; derfra stik vest til 

Punkt 4              54°22.5797’N 02°45.7588’E; til

Punkt 5              54°18.2478’N 02°43.2465’E; til

Punkt 6              54°16.0012’N 02°31.9277’E; til

Punkt 7              54°14.3408’N 02°22.6527’E; til

Punkt 8             54°17.6363’N 02°00.0962’E; til

Punkt 9              54°29.4375’N 01° 16.6388’E; til

Punkt 10           54°49.1315’N 01° 08.1282’E; til

Punkt 11            55°03.5550’N 01° 19.6207’E; og derfra tilbage til punkt 1.

Se den britiske lov, hvor der også findes et kort over området

Læs mere om lukningen på den britiske regerings hjemmeside