Søg om sidste rate af kystfiskertillæg på torsk, tunge og rødspætter

10-09-2020
Nyhed Erhvervsfiskeri

Er du kystfisker og tilmeldt den tidsubegrænsede eller tidsbegrænsede ordning? Så kan du som en del af kystfiskertillægget for kystfiskere, få tildelt ekstra mængder af torsk, tunge og rødspætter, hvis du har opfisket mindst 2/3-del af ditfartøjs egne årsmængder (inklusive kystfiskertillæg og uddelinger fra Fiskefonden).

Du kan søge om:

  • Torsk i Nordsøen, Kattegat, Skagerrak, Østersøen vest samt øst

  • Tunge i Nordsøen samt Skagerrak, Kattegat og Østersøen og Bælterne

  • Rødspætte i Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og Østersøen og Bælterne

Ansøg senest den 1. oktober 2020

Fartøjsejere, der senest den 30. september 2020, har opfisket 2/3-del af sit fartøjs årsmængder inklusive kystfiskertillæg og tildelinger fra Fiskefonden for hver kvote, kan ansøge om tildeling af sidste tredjedel af kystfiskertillægget tildelt fartøjet, jf. § 81, stk. 3 samt §82, stk.3 i bekendtgørelsen om regulering af fiskeriet – BEK nr. 1249 af 24. august 2020.

Hvem kan søge?

Ejere af fartøjer fra begge kystfiskerordninger kan søge.

For begge ordninger skal ansøgninger modtages inden ansøgningsfristen.

Ansøgninger modtaget efter fristens udløb behandles ikke.

Sådan søger du

Send e-mail til , hvor du angiver hvilke arter, du søger om tillægsmængde om, senest den 1. oktober 2020. Du skal også angive landet mængde samt fartøjets havnekendingsnummer.

Du kan læse mere på www.retsinformation.dk: Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet BEK nr. 1249 af 24. august 2020 - Kapitel 7 om kystfiskeri §§ 78-94 om ordningen.