Mulighed for at deltage i kameraprojekt i Kattegat

19-03-2020
Nyhed Erhvervsfiskeri

Der er nu åbnet for, at fartøjer kan tilmelde sig projektet om kameramonitorering i Kattegat. De første 15 fartøjer, som får installeret kamera ombord inden udgangen af 2020, kan fiske videre efter de gældende tekniske regler i 2020. Øvrige fartøjer i Kattegat vil fra og med den 31. maj i år blive omfattet af krav om særlige selektive redskaber.

For at tilmelde sig kameraprojektet i Kattegat, skal fartøjet opfylde følgende betingelser: 

  • Fartøjet skal have landinger af jomfruhummer fra Kattegat i 2020

  • Fartøjets længde skal overalt være på 12 m eller derover

  • Fartøjet skal have haft gennemsnitligt minimum 20 havdage pr. år i Kattegat i perioden 2017-2019

Fartøjer, som ønsker at deltage i kameraprojektet, skal indsende en mail til Fiskeristyrelsen på senest den 25. marts 2020 kl. 12.00.

Du kan læse mere om muligheden for at tilmelde sig kameraprojektet og kravet om selektive redskaber her

Du kan læse mere om kameraprojektet generelt her