Film om tilskudsmulighederne under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020

15-11-2019
Nyhed

Fiskeristyrelsen har udarbejdet en film om tilskudsmulighederne under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020. Der gives tilskud til projekter, der sikrer bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, og til at skabe vækst, beskæftigelse og udvikling i fiskeri- og akvakulturerhvervet.

Du kan læse mere om de enkelte ordninger, forventede ansøgningsperioder og om hvilke tilskudsmuligheder, der er under ordningerne, i tilskudsguiden på vores hjemmeside https://fiskeristyrelsen.dk/tilskud/tilskudsguide/

Filmen, der varer 4 minutter, giver et hurtigt overblik til dig, der overvejer om du som fisker, virksomhed, brancheorganisation eller forskningsinstitut, skal søge om tilskud til et projekt under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Derudover viser filmen eksempler på tidligere støttede projekter til inspiration.

 

Link til film