Bilag 6 meddelelse om vilkår for genåbning af tobisfiskeri på rationsvilkår i Nordsøen, Skagerrak i forvaltningsområde 3r (EU Zone).

06-05-2020
Faglig meddelelse Bilag 6

For at udnytte den resterende mængde af tobis afsat til rationsfiskeri i forvaltningsområde 3r, fordeles den resterende uopfiskede mængde ligeligt blandt de fartøjer, hvis fartøjsejere har ansøgt om fiskeri på denne mængde og som opfylder nedenævnte vilkår:

Fartøjsejere, hvis fartøjer har landet tobis på rationsvilkår fra forvaltningsområde 2r og 3r i 2020 kan efter ansøgning tildeles en mængde af tobis i forvaltningsområde 3R.

Fartøjer, hvor ejeren af fartøjet har afmeldt tilladelsen til rationsfiskeri af tobis og fisker på lejede årsmængder af IOK-tobis, eller fartøjer, der i sidste rationsperiode (uge 18) har landet over 10 pct. mere end den gældende rationsmængde på 100 tons fra forvaltningsområde 1R, 2R eller 3R, vil ikke få tildelt ration.

Ansøgning om rationsfiskeri på restmængden i område 3r skal være indsendt til Fiskeristyrelsen senest torsdag den 7. maj 2020 kl. 08.00 til .

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om havnekendings nr. samt oplysning om den afregnede mængde af tobis i kg. for sidste rationsperiode (uge 18).

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive behandlet.

Fiskeristyrelsen vil 7. maj 2020 meddele de berørte fartøjsejere hvilken mængde, det enkelte fartøj kan fiske, medbringe og lande fra tobisforvaltningsområde 3R i perioden fra 7. maj til og med søndag den 31. maj 2020.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2019, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 6. maj 2020 og er gældende til og med 31. december 2020 med mindre andet meddeles.”