Vejledning til dynamisk udenrigshandelstabel

Vejledning

De dynamiske tabeller giver dig mulighed for at skræddersy din egen tabel. 

  1. Først udvælger du de data, du er interesseret i
  2. Dernæst definerer du tabellens udseende under 'opsætning'

Du kan vælge at danne rapporten med standardindstillingerne (angivet i parameterboksen til højre på skærmen) ved at gå direkte til 'opsætning'.

Du kan også vælge dine egne udtrækskriterier, enten ved at følge hele rapportforløbet trin for trin, eller via listen over udtrækskriterier øverst på siden. Hvis du bruger sidstnævnte metode, er det vigtigt, at du husker at trykke 'Gem og gå videre' efter hvert valg.

Hvis du vil starte forfra så vælg 'Genstart' i listen med links øverst på siden.

Udenrigshandelsstatistikken er baseret på data indsamlet af Danmarks Statistik vedr. Danmarks import og eksport af fisk og fiskeprodukter. Se mere om baggrunden for udenrigshandelsstatistikken her:

Åben side for udenrigshandelsstatistik  

I bokse, hvor det er muligt at vælge flere parametre, gøres det ved at holde Ctrl-tasten nede, mens der klikkes på de ønskede parametre.

Valg af periode
Her vælges den ønskede periode. Der kan vælges et eller flere af de 10 seneste år, samt en eller flere måneder. Som standard er seneste år valgt.  

Valg af produkttype
Her vælges de varegrupper og produkttyper, der skal indgå i opgørelsen. Kun produkttyper der optræder i data er på listen. Som standard er alle valgt.  

Valg af handelsnation
Her kan vælges, hvilke nationer, der skal indgå i opgørelsen. Under 'Nationsgruppe' kan vælges mellem 'EU lande' og ' Øvrige lande'. Kun de nationer, som indgår i den valgte nationsgruppe vises på listen 'Nation'. Fravælges en nationsgruppe vil listen med nationer derfor blive kortere. Tilvælges nationsgruppen igen ved brug af Ctrl-tasten vil de tilvalgte nationer blive vist nederst på listen. Tryk på 'Sortér' for igen at få vist nationerne alfabetisk. Som standard er alle nationer valgt.  

Valg af handelstype
Her kan vælges mellem 'Import' og 'Eksport'. 'Import' betegner det som importeres til Danmark, mens 'Eksport' betegner det som eksporteres fra Danmark. Som standard er begge valgt.

I dette trin vælger du hvordan tabellen skal opdeles (tabelhoved og forspalte), samt tabelindhold (analysevariable).  

Tabelhoved
Her angiver du, hvordan du vil opdele/gruppere tabellens kolonner. Du kan vælge to niveauer, og skal vælge mindst et niveau. 

Forspalte
Her angiver du, hvordan du vil opdele/gruppere tabellens rækker. Du kan vælge op til to niveauer, og du kan angive, om du ønsker subtotaler.  

Analysevariable (tabelindhold)

Vægt (kg): Viser de summerede mængder i kg.
Værdi (kr):Viser de summerede værdier i kr.

Her kan du vælge mellem flere forskellige rapportformater.

  • Webside: tabellen som HTML
  • Excel: Tabellen som Excel-projektmappe. Dette giver mulighed for at du selv kan arbejde videre med tallene. Husk at gemme Excel-filen på din lokale computer inden du åbner den for at undgå problemer med indstillinger i Excel.
  • CSV: Tabellen som semikolon separeret fil. Egnet til indlæsning. Vær dog opmærksom på at overskrifter også udskrives.
  • PDF: Tabellen som PDF dokument. Velegnet til udskrivning.