Spørgsmål og svar

Som udgangspunkt vil alle fartøjer med bundslæbende redskaber, der i en periode har haft 20 eller flere havdage i Kattegat, blive omfattet af krav om kamera.

Det afhænger af, hvornår fartøjsejeren er adviseret om, at der skal installeres kameraudstyr ombord. Der skal være funktionsdueligt kameraudstyr installeret på 11 udvalgte fartøjer inden udgangen af 2020. Resterende fartøjer, som vil blive omfattet af krav om kamera, vil blive kontaktet af Fiskeristyrelsen i god tid forinden.

Nej, kravet om elektronisk monitorering gælder kun ved fiskeri i Kattegat.

Elektronisk monitorering af fiskeriet anvendes bl.a. i Canada og USA. I Danmark har der været forsøg med elektronisk monitorering i perioden 2008 – 2016.

Elektronisk monitorering er et meget omkostningseffektivt kontrolredskab. Alternativet vil være flere kontrolskibe eller observatører om bord, som begge dele er meget omkostningstunge og tidskrævende løsninger. Desuden viser al erfaring, at det er meget vanskeligt med de nuværende kontrolmidler effektivt at kontrollere og håndhæve landingsforpligtelsen.

De indsamlede data vil give mere og bedre dokumentation af fangster, som på sigt vil føre til bedre udnyttelse af ressourcerne og forbedring af kvotegrundlaget. Under et fuldt dokumenteret fiskeri gennem elektronisk monitering får fiskerne gode muligheder for at vise, at deres fiskeri er bæredygtigt. De første 11 fartøjer i projektet kan desuden fiske videre i 2020 efter de gældende tekniske regler, mens de øvrige fartøjer Kattegat skal fiske med særlige selektive redskaber efter 31. maj 2020. Fartøjer, der bliver omfattet af projektet i de kommende år, forventes også at blive fritaget for de skærpede redskabskrav, efterhånden som de får monteret kameraudstyr.

Miljø- og Fødevareministeriet afholder alle udgifter i forbindelse med indkøb og installering af materiel.

Dette gælder også udgift til transmission af data. Det forventes, at fiskerne selv skal afholde udgifter til løbende drift.

Formålet med projektet at monitere fangsten og fangstredskaberne – ikke de personer, som arbejde om bord på fartøjet. Det undersøges i øjeblikket, hvordan der kan sikres anonymitet af de fiskere, der er om bord på fartøjet ifm. gennemgangen af optagelserne – f.eks. vis sløring. Kameraerne vil blive installeret på fartøjet til at dokumentere selve fangstprocessen – altså fiskeredskabet og håndtering af fangsten, men ikke i f.eks. styrehuset eller i private opholdsrum ombord på fartøjet.

Indsamling af data vil ske i fuld overensstemmelse med de gældende regler for håndtering af persondata.

De indsamlede data vil blive gennemgået af medarbejdere i Fiskeristyrelsen. Data lagres for en begrænset periode, medmindre der er indikation af evt. uhensigtsmæssigheder. Data vil også kunne anvendes i forskningsøjemed.

Projektet gennemføres i overensstemmelse med de retningslinjer, som Det Europæiske Fiskerikontrolargentur EFCA har udarbejdet om elektronisk monitorering.

Udbyderen af kameraudstyret udvælges på baggrund af et EU-udbud, som forventes afsluttet til sommer.

Data opsamles fra kameraerne og lagres på en ”black box” om bord på fartøjet. Black box’en kan opbevare data opsamlet i op til 12 måneder. Sensor-data (position, kurs, fart, redskabsaktivitet) registreres hvert 10. sekund sendes en gang i døgnet via GMS-mobilnettet til Fiskeristyrelsen. Billeddata sendes via 3G, 4G eller Wi-Fi til Fiskeristyrelsen.

Det afhænger af fartøjets individuelle indretning og vil blive fastlagt ifm. udarbejdelsen af den individuelle plan for fartøjet (Vessel Monitoring Plan), som skal udarbejdes for hvert fartøj. Typisk skal installeres mellem 4 og 8 kameraer afhængig af fartøjstype.

Kravet om installation af kameraudstyr retter sig mod fartøjet. Ved salg af et fartøj, der er omfattet af krav om installation af kameraudstyr, vil kravet fortsat være gældende for fartøjet under den nye ejer.

 

En fartøjsejer kan ikke nægte installation af kameraudstyr. Såfremt en fartøjsejer ignorerer et påbud om installation af kameraudstyr, kan den pågældende straffes med bøde. I gentagne tilfælde kan fartøjets fiskerilicens inddrages i en periode.

 

Såfremt en fartøjsejer sælger sine kvoter i Kattegat, vil fartøjet fortsat være omfattet af krav om installation af kameraudstyr. Ved fiskeri i andre farvandsområder end Kattegat vil der dog ikke være krav om, at udstyret er tændt.

 

Det er ikke tilladt for fartøjer med kameraudstyr at fiske i Kattegat, uden at udstyret er tændt. Såfremt et fartøj med kameraudstyr udøver fiskeri i Kattegat, uden at udstyret er tændt, kan det pågældende fartøj straffes med bøde. I gentagne tilfælde kan fartøjets fiskerilicens inddrages i en periode.

15 fartøjer har tidligere på året modtaget en orienteringsskrivelse om, at de kan forvente at blive omfattet af projektet. De af de 15 fartøjer, som ikke er blandt de 11 frivillige fartøjer, der skal have installeret kameraudstyr inden udgangen af 2020, vil modtage et brev fra Fiskeristyrelsen om, at den tidligere orienteringsskrivelse er annulleret. Disse fartøjer vil efter en nærmere fastsat overgangsperiode være omfattet af kravet om særlige selektive redskaber ved fiskeri i Kattegat. De nærmere betingelser herfor vil fremgå af brevet fra Fiskeristyrelsen.

De 11 fartøjsejere vil blive kontaktet af Fiskeristyrelsen i løbet af efteråret for at få udarbejdet en individuel plan (Vessel Monitoring Plan) for fartøjerne, der i detaljer fastlægger, hvilket udstyr der skal installeres på fartøjet.