Spørgsmål og svar

Hvilke fartøjer er omfattet af projektet?

Som udgangspunkt vil alle fartøjer med bundslæbende redskaber, der i en periode har haft 20 eller flere havdage i Kattegat, blive omfattet af krav om kamera.

Hvornår skal udstyret være installeret og taget i brug?

Det afhænger af, hvornår fartøjsejeren er adviseret om, at der skal installeres kameraudstyr ombord. Der skal være funktionsdueligt kameraudstyr installeret på 15 udvalgte fartøjer inden udgangen af 2020. Resterende fartøjer, som vil blive omfattet af krav om kamera, vil blive kontaktet af Fiskeristyrelsen i god tid forinden.

Hvilke erfaringer findes der med elektronisk monitorering?

Elektronisk monitorering af fiskeriet anvendes bl.a. i Canada og USA. I Danmark har der været forsøg med elektronisk monitorering i perioden 2008 – 2016.

Hvorfor ikke anvende en anden type kontrol end elektronisk monitorering?

Elektronisk monitorering er et meget omkostningseffektivt kontrolredskab. Alternativet vil være flere kontrolskibe eller observatører om bord, som begge dele er meget omkostningstunge og tidskrævende løsninger. Desuden viser al erfaring, at det er meget vanskeligt med de nuværende kontrolmidler effektivt at kontrollere og håndhæve landingsforpligtelsen.

Hvad får fiskerne ud af projektet om elektronisk monitering?

De indsamlede data vil give mere og bedre dokumentation af fangster, som på sigt vil føre til bedre udnyttelse af ressourcerne og forbedring af kvotegrundlaget. Under et fuldt dokumenteret fiskeri gennem elektronisk monitering får fiskerne gode muligheder for at vise, at deres fiskeri er bæredygtigt.

Hvem skal betale for udstyr, opsætning og drift?

Miljø- og Fødevareministeriet afholder alle udgifter i forbindelse med indkøb og installering af materiel.

Dette gælder også udgift til transmission af data. Det forventes, at fiskerne selv skal afholde udgifter til løbende drift.

Hvordan sikres privatlivets fred?

Formålet med projektet at monitere fangsten og fangstredskaberne – ikke de personer, som arbejde om bord på fartøjet. Det undersøges i øjeblikket, hvordan der kan sikres anonymitet af de fiskere, der er om bord på fartøjet ifm. gennemgangen af optagelserne – f.eks. vis sløring. Kameraerne vil blive installeret på fartøjet til at dokumentere selve fangstprocessen – altså fiskeredskabet og håndtering af fangsten, men ikke i f.eks. styrehuset eller i private opholdsrum ombord på fartøjet.

Hvad med overholdelse af GDPR-regler?

Indsamling af data vil ske i fuld overensstemmelse med de gældende regler for håndtering af persondata.

Hvem får adgang til at se kamerabillederne og bliver optagelserne gemt – og hvor længe?

De indsamlede data vil blive gennemgået af medarbejdere i Fiskeristyrelsen. Data lagres for en begrænset periode, medmindre der er indikation af evt. uhensigtsmæssigheder. Data vil også kunne anvendes i forskningsøjemed.

Hvilken type kameraer skal der opsættes?

Projektet gennemføres i overensstemmelse med de retningslinjer, som Det Europæiske Fiskerikontrolargentur EFCA har udarbejdet om elektronisk monitorering.

Udbyderen af kameraudstyret udvælges på baggrund af et EU-udbud, som forventes afsluttet til sommer.

Hvordan fungerer elektronisk overvågning?

Data opsamles fra kameraerne og lagres på en ”black box” om bord på fartøjet. Black box’en kan opbevare data opsamlet i op til 12 måneder. Sensor-data (position, kurs, fart, redskabsaktivitet) registreres hvert 10. sekund sendes en gang i døgnet via GMS-mobilnettet til Fiskeristyrelsen. Billeddata sendes via 3G, 4G eller Wi-Fi til Fiskeristyrelsen.

Hvor mange kameraer skal der opsættes på hvert fartøj?

Det afhænger af fartøjets individuelle indretning og vil blive fastlagt ifm. udarbejdelsen af den individuelle plan for fartøjet (Vessel Monitoring Plan), som skal udarbejdes for hvert fartøj. Typisk skal installeres mellem 4 og 8 kameraer afhængig af fartøjstype.