Idet det skønnes, at den til MAF-rationsfiskeri afsatte mængde af torsk i Nordsøen (2A3AX4) ikke kan opfiskes med den nuværende rationsmængde, forhøjes den fastsatte MAF-ration jf. reguleringsbekendtgørelsens § 102.
Jf. § 91 i Reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Fiskeristyrelsens Fartøjsregister ejes direkte eller indirekte af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, at fartøjerne må fiske, medbringe og lande halve fartøjsrationer.
Torsk i Nordsøen
Fra den 1. oktober 2023 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter
|
3.150 kg
|
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter
|
6.300 kg
|
Fartøjer på 9 meter og derover
|
9.450 kg
|
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023 om regulering af fiskeriet § 17.
Meddelelsen træder i kraft den 7. december 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 medmindre andet meddeles.