Meddelelse om straksregulering nr. 25 - 2023 om ændring af vilkår for tobisfiskeri på rationsvilkår i Nordsøen og Skagerrak i tobisforvaltningsområde 2r

01-06-2023

Med virkning fra den 1. juni 2023, ændres vilkårene for fiskeri af tobis i tobisforvaltningsområde 2r (EU-zone) for de fartøjer, hvis ejere har modtaget tilladelse til fiskeri af i alt 68 tons tobis i tobisforvaltningsområde 2r, således at de tildelte mængder kan fiskes, medbringes og landes til og med 20. juni 2023.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1586 af 22. december 2022 om regulering af fiskeriet § 17.

Meddelelsen træder i kraft den 1. juni 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.