Bilag 6 nr. 22 - 2022 - Midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2217

28-03-2022

I perioden fra og med tirsdag den 29. marts 2022 til og med tirsdag den 19. april 2022 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

  1. 58° 09’9 N 010° 15’2 Ø
  2. 58° 09’1 N 010° 26’6 Ø
  3. 58° 04’2 N 010° 36’6 Ø
  4. 58° 01’9 N 010° 28’2 Ø
  5. 58° 04’9 N 010° 22’5 Ø
  6. 58° 05’0 N 010° 14’6 Ø

Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:

  • flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
  • tejner
  • kammuslingeskraber
  • hildingsgarn

Baggrunden for lukningen er at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i reguleringsbekendtgørelse nr. 2513 af 13. december 2021, § 2, jf. bilag 6, og træder i kraft med virkning fra den 28. marts 2022.