Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 2513 af 13. december 2021, § 2, jf. bilag 6.
Meddelelsen træder i kraft den 12. januar 2022 og er gældende til og med 31. december 2022 med mindre andet meddeles.
Jf. § 159 i Reguleringsbekendtgørelsen meddeles hermed, hvilke mængder af FKA-kvoter, det med fartøjer, der er indplaceret som MAF-fartøjer, er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. kvartal. Af FKA-kvoter er fiskeri for MAF-fartøjer kun tilladt på de arter, der er nævnt i denne meddelelse.
Jf. § 158 i Reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Fiskeristyrelsens Fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, at fartøjerne må fiske, medbringe og lande halve fartøjsrationer. For rødspættefiskerier og laks i Østersøen må fartøjer ejet af en eller flere bierhvervsfiskere fiske, medbringe og lande samme rationer som fartøjer ejet af erhvervsfiskere.
Torsk i Skagerrak
Fra den 1. januar 2022 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter
|
600 kg
|
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter
|
1.200 kg
|
Fartøjer på 9 meter og derover
|
1.800 kg
|
Jomfruhummer i Nordsøen
Fra den 1. januar 2022 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder jomfruhummer pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter
|
25 kg
|
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter
|
50 kg
|
Fartøjer på 9 meter og derover
|
100 kg
|