Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 2087 af 10. december 2020, § 2, jf. bilag 6, og træder i kraft den 26. marts 2021 og er gældende til og med 30. april 2021 med mindre andet meddeles.
I perioden fra den 1. april til den 30. april 2021 kan ejere af fartøjer, der disponerer over kvoteandele, uanset § 47, udøve fiskeri på de pågældende kvoter ud over de årsmængder, som fartøjsejeren har modtaget tilladelse til at fiske, medbringe og lande. Ejere af fartøjer med tilladelse til at fiske makrel, må dog ikke fiske mere, end hvad der fremgår af deres nuværende tilladelse. Når de midlertidige kvoter gældende til og med 31. juli 2021 er udmeldt og senest 30. april 2021, vil Fiskeristyrelsen udsende nye tilladelser med justerede årsmængder.
Udskydelse af start på tobisfiskeriet
Tobisfiskeriet kan påbegyndes den 15. april 2021. De nærmere betingelser for fiskeriet følger forud for påbegyndelsen af fiskeriet.