For at udnytte den resterende mængde af tobis afsat til rationsfiskeri i forvaltningsområde 2r, fordeles den resterende uopfiskede mængde ligeligt blandt de fartøjer, hvis fartøjsejere har ansøgt om fiskeri på denne mængde og som opfylder nedenævnte vilkår:
Fartøjsejere, hvis fartøjer har landet tobis på rationsvilkår fra forvaltningsområde 2r i 2021 kan efter ansøgning tildeles en mængde af tobis i forvaltningsområde 2r.
Fartøjer, hvor ejeren af fartøjet har afmeldt tilladelsen til rationsfiskeri af tobis og fisker på lejede årsmængder af IOK-tobis, vil ikke få tildelt ration.
Ansøgning om rationsfiskeri på restmængden i område 2r skal være indsendt til Fiskeristyrelsen senest onsdag den 28. april 2021 kl. 12.00 til licensadm@fiskeristyrelsen.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive behandlet.
Fiskeristyrelsen vil senest den 29. april 2021 meddele de berørte fartøjsejere hvilken mængde, det enkelte fartøj kan fiske, medbringe og lande fra tobisforvaltningsområde 2r i perioden fra 29. april 2021 til og med søndag den 16. maj 2021.
Den tildelte mængde tobis i forvaltningsområde 2r kan fiskes ud over de gældende kalenderuge rationer i forvaltningsområde 1r og 3r.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i reguleringsbekendtgørelse nr. 2087 af 10. december 2020, § 2, jf. bilag 6, og træder i kraft den 27. april 2021 og er gældende til og med 31. juli 2021 med mindre andet meddeles.