Præcisering af reglerne for erhvervsfiskeri med garn

06-09-2024

For at sikre korrekt udfyldelse af logbogen, har vi udarbejdet en præcisering af reglerne ved fiskeri med garn.

Ifølge reglerne i bekendtgørelse nr. 793 af 02. juni 2022 om føring af logbog fastsætter nedenstående regler, når der til erhvervsmæssigt fiskeri anvendes garn

For fartøjer, der fører elektronisk logbog, som anvender garn, angives antallet af anvendte garn under rubrikken ”antal”. I rubrikkerne ”længde” og ”dybde” angives længde og dybde for hvert anvendt garn. Maskestørrelsen angives i helmaske

For fartøjer, der fører papirlogbog, som anvender garn, angives antallet af anvendte garn under rubrikken ”redskab”. I rubrikken ”redskabsstørrelse” angives længde og dybde for hvert anvendt garn. Maskestørrelsen angives i helmaske

Det er konstateret, at der er fartøjer, som anvender garn til fiskeri, som ikke udfylder logbogen med oplysning om længde og dybde for de anvendte garn. Det er ligeledes konstateret, at der er fartøjer der udfylder elektronisk logbog, som ikke benytter fanen ”udsætning af passive redskaber” og fanen ”fangst med passive redskaber”, men i stedet anvender fanen ”fangstregistrering”, når der registeres fangster taget med et garnredskab

Fanen fangstregistrering skal anvendes, når der til fiskeriet er anvendt aktive redskaber. Garnredskaber er passive redskaber, hvorfor udsætning af garnredskaber skal registeres under den korrekte fane, ligesom fangst med et passivt redskab skal registereres under den korrekte fane.

Vejledning i forbindelse med registering af garnredskaber

For fartøjer, der anvender elektronisk logbog åbnes elogbogen, og Under ”Indberetning” klikkes på ”Logbog”. Klik derefter på ”Afrejse”. Klik på ”Rediger liste over fangstredskaber:” og forny så din redskabsliste.  Hvis du har flere garn, kan du nummerere dem ”Garn 1”, ”Garn 2” ... osv.

 

For fartøjer, der anvender papirlogbog, når der fiskes med garn, skal du oplyse, hvor mange garn, du anvender samt længden og dybden af garnene.

Vejledning om anvendelse af fanerne i E-logbogen for fiskeri med passive redskabe

Nedenstående fane anvendes, når du udsætter et garnredskab

Nedstående fane anvendes, når du registerer fangsten fisket med et garnredskab.