Forbuddet gælder for erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand og indebærer, at det ikke er tilladt, at opbevare levende ål i f.eks. hyttefade, opbevaringsruser og lignende.
Hvis ål fanges i lukkeperioden, skal disse straks genudsættes.
Det er fra lukkeperiodens start den 15. september 2024 heller ikke tilladt at lande ål fanget i saltvand inden denne dato. Alle ål skal således være landet senest 15. september 2024 og være taget op af hyttefade, opbevaringsruser eller lignende.
Ålefiskere uden landinger kan beholde deres tilladelse
På baggrund af den forlængende og ændrede lukkeperiode for ålefiskeriet, kan ålefiskere med tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål, beholde deres åletilladelse næste år uden landinger af ål i 2024.
Det betyder, at lukkeperioden for 2024-2025 kan betragtes som særlige forhold i henhold til § 31 i BEK nr. 1551 af 11 december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, der kan give mulighed for at ålefiskere kan beholde deres åletilladelse uden ålefiskeri i 2024.
Ålefiskere med erhvervsmæssig tilladelse til ålefiskeri for sæsonen 2024-2025 skal ikke foretage sig noget, da de automatisk vil få udstedt en ny tilladelse for 2025-2026 senest medio februar måned 2025.
Du kan læse mere her
Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand 2024
Generelt om erhvervsfiskeri af ål