Danmark skal leve op til målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i de danske vandløb. Derfor er formålet med tilskudsordningen at bidrage til genopretningen af vandområder og forbedre forholdene for flora og fauna. Det skal også medføre, at der kommer flere fisk i vandløbene.
Tilskudsordningen Vandløbsrestaurering EHFAF har senest være åben for ansøgninger i efteråret 2023, hvor 30 kommuner fik tilskud til i alt 81 projekter om vandløbsrestaurering – svarende til 83,7 mio. kr. Heraf blev der givet tilskud til 52 forundersøgelser og 29 projekter om gennemførelse af vandløbsrestaurering.
Sådan søger du om tilskud
Ansøgningsrunden starter i dag, og det er muligt at søge om tilskud indtil puljen er brugt op, dog senest den 30. september 2024.
Under tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til både forundersøgelse og gennemførelse af indsatser, der er udpeget i indsatsprogrammet for Vandområdeplan 3.
Tilskudsordningen finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og delvist af nationale midler.
Du kan læse mere om tilskudsordningen og finde vejledning til hvordan du søger i Fiskeristyrelsens tilskudsguide.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til ordningen, kan du kontakte Fiskeristyrelsen alle hverdage kl. 10-14 på telefon 72 18 56 00.