Brexitstøtte til fiskere
Nu kan fiskere, der er negativt berørt af brexit søge om støtte fra to forskellige ordninger.
- Kompensation for fiskeres indkomsttab i første kvartal 2021 som følge af brexit.
- Strukturtilpasning gennem ophugning af fiskerfartøjer eller ombygning af fiskerfartøjer til andet formål end fiskeri.
Støtten skal muliggøre, at støttemodtagere kan tilpasse sig til den nye situation med reducerede kvoter, som er en direkte konsekvens af brexit. EU-kommissionen har i henhold til EU's statsstøtteregler godkendt de to ordninger. Ordningerne er finansieret af EU-midler fra EU’s brexittilpasningsreserve.
Der vil ikke både kunne modtages støtte til ophugning/ombygning af et fartøj og kompensation under øvrige brexit-relaterede ordninger til samme fartøj.
Informationsmøde 7. oktober 2022
Fiskeristyrelsen står til rådighed ved et informationsmøde, hvor der er mulighed for at få svar på spørgsmål om ansøgningsskema, prioritering mellem ordninger mv. Mødet vil finde sted:
Den 7. oktober kl. 10-12 i Tinghallen i Viborg.
Mere information om mødet vil være at finde på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Sådan søger du
I Fiskeristyrelsens tilskudsguide kan du finde vejledninger om ansøgning samt øvrig information om de enkelte ordninger fra den 15. september kl. 12.
Kompensation for fiskeres indkomsttab i første kvartal 2021 som følge af brexit
Strukturtilpasning gennem ophugning af fiskerfartøjer eller ombygning af fiskerfartøjer til andet formål end fiskeri
Se mere om EU’s brexitreserve
Yderligere information
Læs pressemeddelelsen om støtte fra brexittilpasningsreserven her
Har du faglige spørgsmål til ansøgningsmaterialet og ordningerne, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsen alle hverdage kl. 10-14
på telefon 72 18 58 50.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsens presseafdeling på tlf. 72 18 58 05