Automatisk fornyelse af fisketegn via PBS er forsinket

08-06-2023

Lyst- og fritidsfiskere, der har tilmeldt sig automatisk fornyelse af deres årsfisketegn med udløbsdato mellem 8. maj 2023 og 8. juni 2023, kan opleve forsinkelser i den automatiske fornyelse via PBS.

Forsinkelsen skyldes en teknisk fejl og betyder, at betalingen via PBS først bliver gennemført pr. 1. juli 2023.

Er man berørt af forsinkelsen, men er tilmeldt automatisk fornyelse af sit fisketegn, vil man dog fortsat kunne udøve fiskeri i den mellemliggende periode, indtil betalingen er gennemført.

Har du spørgsmål til dit fisketegn kan du kontakte os på fisketegn@fiskeristyrelsen.dk eller ringe på fisketegnstelefonen på 72 18 56 06 mandag-fredag mellem kl. 10-14.