Faglig nyhed om starten på tobisfiskeriet i 2022

26-04-2022

Fiskeriet efter tobis har fået en flot start.

Fiskeriet efter tobis er i år startet den 18. april, på baggrund af rådgivning fra et enigt erhverv.

Den danske initialkvote for 2022 er på i alt 83.123 tons, hvilket er ca. 12.000 tons mindre end den afsatte mængde i 2021. Den samlede landede mængde i 2021 udgjorde 71.364 tons, svarende til en værdi på 194.612 t.kr.

I 2022 er kvoten i det kystnære område langs den jyske vestkyst og i Skagerrak (tobisforvaltningsområde 2r), steget fra 4.717 tons i 2021 til 67.232 tons i 2022.

Der er afsat i alt 15.000 tons tobis til rationsfiskeri. De afsatte mængder er fordelt med 3.000 tons i tobisforvaltningsområde 3r og 12.000 tons i tobisforvaltningsområde 2r.

Kalenderugerationen er fastsat til 100 tons pr. fartøj.

Fiskeriet i område 2r har fået en flot start, og det forventes at op i mod 60% af de afsatte mængder kan være opfisket allerede ved månedens udgang.

Fiskeri af tobis kræver tilladelse, som udstedes af Fiskeristyrelsen efter ansøgning.

Yderligere oplysninger

Link til bilag 6 meddelelser nr. 24, 2002, om vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 18. april. 2022