Fremover skal fartøjer, der fisker NaturSkånsomt, melde afsejling og ankomst i henhold til de almindelige regler for fiskeri, som fremgår af reguleringsbekendtgørelsens §§ 20 -22. Ændringen sker for at imødekomme et ønske fra erhvervet om at forenkle reglerne.
Ud over det ændrede meldekrav er der sket visse ændringer til bilag 3, som er listen over de arter/bestande, der må mærkes og sælges som NaturSkånsom. Områderne er udvidet for enkelte arter. Som eksempel kan mørksej fisket i Nordsøen, Kattegat, Skagerrak samt Østersøen nu mærkes som NaturSkånsom. Det samme gælder pighvar og hvilling fisket i Nordsøen samt Kattegat og Skagerrak. Torsk og brosme er ikke længere omfattet af listen.
NaturSkånsom er en mærkningsordning for fisk, der er fanget kystnært, skånsomt og bæredygtigt. Det kræver licens fra Fiskeristyrelsen at fiske under mærkningsordningen og du kan læse mere om ordningen og se den nye bekendtgørelse her