Fristen for ansøgning om lånefisk er forlænget

29-03-2021

Førstegangsetablerede, som har søgt om godkendelse som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøj eller forhåndsgodkendelse, kan senest den 31. marts ansøge Fiskeristyrelsen om låne-kvoteandele (låne-FKA eller låne-IOK) fra de andele af kvoterne, der er afsat til dette formål. Reglerne herom findes i § 99, stk. 1, i reguleringsbekendtgørelsen.

Det nationale kvotegrundlag for 2021 er imidlertid endnu ikke helt på plads. Kvoterne for lånefisk er derfor endnu ikke fastlagt.

Efter ønske fra erhvervet har Fiskeristyrelsen derfor ekstraordinært forlænget fristen for ansøgninger om lånefisk i kalenderåret 2021. Fristen er forlænget fra den 31. marts 2021 til den 30. april 2021.

Ansøgninger om lånefisk, som er modtaget senest den 30. april 2021, vil således blive betragtet, som om de var modtaget rettidigt.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsen på tlf. 72 18 56 00 eller sende en e-mail til mail@fiskeristyrelsen.dk