Servicevindue fra fredag den 8. november kl. 22:00 til søndag den 10. november kl. 24:00 CET

07-11-2024

Statens IT og Fiskeristyrelsen gennemfører fra fredag den 8. november kl. 22 til søndag den 10. november kl. 24 en større opdatering i datacentret. Det kan skabe udfald på netværket og betyde, at flere systemer er utilgængelige i perioder under servicevinduet.

Alle systemer kan periodisk være utilgængelige under servicevinduet.

Alle modtagne data vil blive behandlet, kvitteret og videresendt, når servicevinduet er afsluttet.

Del gerne viden om servicevinduet, hvor det er relevant.

EU og de norske fiskerimyndigheder er informeret om systemlukningen.

Vi beklager ulejligheden og takker for jeres forståelse

----------------------------------------------

Her finder I vejledning til, hvad I kan/skal gøre i perioden.

Føring af logbog

Fartøjer med en igangværende fangstrejse i eLog skal fortsætte med at føre den elektroniske logbog som normalt. Status vil forblive gul, indtil systemerne er kørende igen. Startes en ny fangstrejse i perioden, hvor systemerne er lukkede, skal alle aktiviteter, der normalt skal føres i logbogen, føres på papir, indtil den elektroniske logbog igen er tilgængelig. De papirførte logbogsoplysninger indføres herefter i en nye fangstrejse i eLog. Fartøjer, der fører eLog, skal mens fangstrejsen føres på papir, telefonisk meddele Fiskeristyrelsens FMC om afsejling og ankomst samt alle aktiviteter (meldinger) i norsk eller andre 3. landes farvande.

Inden en fangstrejse, hvor logbogen er ført på papir, kan indtastes, skal kvittering for seneste eLog fangstrejse være modtaget og kvitteret. Ventende eLog kvitteringer vil blive udsendt så snart Fiskeristyrelsens systemer igen er i normal drift.

Meldinger

Fartøjer, der ikke fører elektronisk logbog skal afgive meldinger vedrørende fiskeriaktiviteter, ankomst til havn m.m., til Fiskeristyrelsens Fiskeri Moniterings Center (FMC) på telefon: (+45) 72 18 56 09.

Det modtagne kvitteringsnummer på en melding afgivet til Fiskeristyrelsens FMC, skal som sædvanligt indføres i logbogen.

Fiskeristyrelsens hjemmeside, tablets, mobiltelefon eller smartphone kan ikke forventes at virke til afgivelse af meldinger i perioden.

Fiskeriportal, afregninger og landingserklæringer

Der vil kunne opleves problemer med adgang til Fiskeriportalen under servicevinduet, ligesom der periodevis ikke kan indberettes afregninger og landingserklæringer.