Opgraderingen til E-log 13.0.3 er nødvendig for, at man som erhvervsfisker kan opfylde en række lovpligtige EU-krav i Fiskerikontrolforordningen. Det betyder, at der bl.a. er lavet følgende opdateringer:
- Fangstrejsens EU Trip ID bliver nu synlig i E-log-klienten.
- Landingserklæringen i elog ændres, så angivelse af Under Mindstemålet (BMS) sker i et afkrydsningsfelt, og BMS fjernes som valgmulighed i tilstandslisten. BMS skal angives med tilstand ”HEL (WHL)” i tilstandslisten.
- ’Industri’ fjernes som valgmulighed i tilstandslisten. I stedet skal du vælge ”HEL (WHL)” men du skal fortsat angive industrifiskeri i ankomstmeldingen.
- Fartøjsførerlisten opdateres, så den indeholder de felter EU kræver.
- Der tilføjes en ny kolonne til angivelse af konservering (preservation) i landingserklæringen. Konservering kan være fersk, levende, røget, frossen, saltet, kogt, tørret.
- På E-log-klientens skrivebord tilføjes en knap til at sende ’current’ logbog, som kan bruges til at sende en kopi af logbogens XML-fil enten til opkøberen eller FiskeriMoniteringsCenteret (FMC) (kræver internetadgang, en e-mail konto og en e-mail klient som f.eks. Outlook på PC’en). (GoogleMail og Hotmail kan ikke anvendes.)
E-log 13.0.3 giver desuden fiskerne mulighed for at skifte over til en Iridium-baseret SiriusOne-transceiver, som har lavere driftsomkostninger end den nuværende Inmarsat-C løsning, der ud over er der en bedre dækning i Nordatlanten og højere transmissionshastighed på Iridium satellitnetværket. SiriusOne-transceiver kan også løse de udfordringer, som nogle fiskere har haft med til de gamle Thrane og Thrane Sailor- transceivere af model 3026S og TT-3026M med Garmin GPS modul. Læs i den forbindelse nyheden om fejl i dataudveksling i Thrane&Thrane Sailor-transceivere
For fartøjer, der skal udskifte den gamle Thrane og Thrane Sailor TT-3026S og TT3026M med Garmin GPS-modul , opnås den bedste økonomi ved at skifte til en Iridiumbaseret løsning grundet lavere løbende driftsomkostninger, end på det Inmarsat-C satellitnetværk, som anvendes i dag. Ved køb af en ny transceiver skal man sikre sig, at den understøtter minimum 325 zonegrupper med minimum 600 GIS punkter i hver zonegruppe og transmission minimum hvert 5 minut, for at købet er fremtidssikret.
Indtil lancering af næste opdatering af E-log-klienten (E-log 14), som er planlagt ultimo 2023, vil man stadig kunne anvende den gamle Thrane&Thrane Sailor- transceivere, undtagen TT-3026S og TT-3026M modellen med Garmin GPS-modul, der skal udskiftes nu.
Hent E-log 13.0.3 på dette link
Hent SiriusOne Driver på dette link
Ifølge reglerne om føring af logbog skal opdateringen til E-log 13.0.3 ske hurtigst muligt, da man som fartøjsfører har pligt til at anvende den til enhver tid nyeste opdatering af en logbog i elektronisk format.
Deadline for ibrugtagning af E-log 13.0.3 er den 1. juli 2023. Efter denne dato vil det kun være muligt at indsende logbøger fra version 13.0.3.
Læs mere om den tekniske installation