Den sidste uges problemer med eLogbøger er løst, og kun en håndfuld fartøjer skal have afsluttet deres igangværende logbøger manuelt.
I sidste weekend blev Fiskeristyrelsen ramt af et server nedbrud fra fredag den 8. – søndag den 10. oktober, som udover massive eLog problemer også affødte forsinkelse på kvitteringer for afregninger og landingserklæringer.
Et lignende nedbrud skete mandag nat, inden et planlagt servicevindue tirsdag formiddag forårsagede yderligere problemer med logbogsdata indeholdende mere end én melding.
Fejlene er nu rettet og der er kontakt til de få fartøjer, som endnu ikke har fået kvitteringer for afsendt logbogsdata.
Fiskeristyrelsen beklager generne og takker for alle informationer, som hjalp til løsning af problemerne.